Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

86 Händel-Ingemann kunde kun meddeles, at Hørup døde Kl. 10 uden at være kom- men til Bevidsthed. Bevidstløsheden indtraadte allerede i Ons- dags (den 12. Februar) og vedvarede i Form af en dyb, ube- vægelig Søvn, afbrudt af to urolige Perioder paa et Par Timer, til Døden kom (o: ; Døgn). Et enkelt Øjeblik Natten til Fredag slog han Øjnene op og sagde et Par venlige Ord til Sygeplejer- skerne, kort efter gentog han et Par Gange Ordet Farvel til sin Familie. .. Hørups Sygdomme vare som omtalt Sarkom og Morbus Brightu, den direkte Dødsaarsag var den Tilstand, som Lægevidenskaben benævner Urami, hvor Nyrerne ophøre at fungere, og Giftstoffer følgelig gaa over i Organismen. Ved Hørups Dødsleje var kun tilstede hans Hustru, Datter og Svigersøn. Hans 93-aarige gamle Fader kan ikke forlade sin Lej- lighed ude paa Nylandsvej.« HÄNDEL, Georg Friedrich (1685—1759). (Schrader: Georg Händel. S. 94.) Endskønt ganske blind arbejdede Händel dog ivrigt med sine Kompositioner; nogle Maaneder før sin Død, da han magrede stærkt af, vidste han selv, hvor syg han var; han tabte ganske sin Appetit, og den 6. April 1759 blev han, efterat han havde virket med ved Opførelsen af sin »Messias«, meget svag. Han kom hjem til sit Hus i Brookstreet (London), hvor han havde boet saa længe; han forlod det ikke mere. Den 11. April for- langte han at føje noget til sit Testamente; det var, at han vilde begraves i Stilhed (in a private manner) i Westminsterabbediet; han bestemte 600 Pund til det Gravmonument, der skulde op- rettes over ham. Han havde anet rigtigt, at hans Død stod for; den indfandt sig om Morgenen den 14. April 1759; han var da 74 Aar gammel. INGEMANN, B. S. (1789—1861). (Ingemann: Tilbageblik . . . Efterskrift af Galskjøt. S. 115.) »Ingemanns Tanker vare i hans sidste Tid saa at sige udeluk- kende henvendte paa Evigheden og den Tilstand, i hvilken Men- nesket umiddelbart efter Døden gaar over. Foruden med den sidste Udgave af de religiøse Digte og Levnetsbogen, som han arbejdede paa indtil den sidste Dag før sit Dødsleje, beskæftigede han sig ogsaa jævnlig med, hvad han kaldte »sit Blik paa det