Den Færøske Lods
År: 1907
Forlag: Trykt I J. H. Schultz' Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 63
UDK: 627.9 Fær
Med 12 Strømkort
Tredie Udgave
Sluttet Den 15. Oktober 1907
Udgivet af Det Kongelige Søkort-Arkiv
Pris: Kr. 1,00
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
den omhyggeligste Opmaaling ikke udelukker, at der kan lindes Sten og
Puller med mindre Dybder mellem de gennemloddede Linier. Man skal der-
for saavidt mulig, undgaa at gaa over Grunde og Flak med lægt Vand, selv
om der efter Kortet er større Dybde end Skibets Dybgaaende.
I danske Kort er der for bedre Oversigts Skyld kun anført en større
eller mindre Del af de ved Opmaalingen tagne Lodskud.
Er Lodskuddene spredte og ujævnt fordelte, er det Tegn paa, at Op-
maalingen er udført mindre detailleret.
Steder, der er fuldstændig blottede for Lodskud, maa betragtes som
ikke værende undersøgt; er de omgivende Dybder store og jævne, kan man
dog formode at træffe dybt Vand paa disse Steder, men er de omgivende
Dybder smaa, eller det i øvrigt fremgaar af Kortet, at der i de paagældende
Farvande findes Rev, Banker eller Skær, bør man undgaa disse Steder eller
kun besejle dem med største Forsigtighed.
Man bør absolut undgaa Steder, livor der findes isolerede Lodskud,
der er lægere end de nærmest omgivende Dybder, særlig hvis de er betegnet
ved stiplede eller punkterede Linier eller paa anden Maade.
Hvor der i Nærheden af Land, særlig ved fremspringende Klippepynter,
kun findes enkelte Lodskud, bør man ikke lade sig forlede til at tro, at der
ikke findes Jægere Vand end det, Lodskuddene angiver; thi saadanne Steder
har ikke været nøje undersøgt. Man bør holde sig i rigelig Afstand fra saa-
danne Kyster, og navnlig bør man ikke runde for tæt om Pynter, men vel
erindre, at enhver Kyst maa betragtes som uren, naar det ikke fremgaar
af Kort og Beskrivelser, at den er ren.
Jo mere besejlet et Farvand, en Havn eller Ankerplads er, desto paa-
lideligere er Kortet, i det mindste i det afmærkede Farvand, da Puller, Sten
eller andre Hindringer, der ikke er fundet ved Opmaalingen, kan antages
senere at være fundet ved Skibsfarten og derefter straks tilført Kortene.
Dybdekurver. I de fleste Søkort er trukket Dybdekurver, der tjener
til at lette Oversigten ved Navigeringen. Man bør, naar man gør Land i mindre
sigtbart Vejr, i Tide benytte Loddet og holde det gaaende, da man der-
ved som oftest kan faa god Underretning, om livor langt man er fra Land.
Særlig vejledende er ofte 10 og 20 Meter-Kurverne (5 og 10 Favne-Kurverne),
men det afhænger selvfølgelig for øvrigt af de lokale Forhold og af Skibets
Dybgaaende, hvilke Dybdekurver man særlig skal liave sin Opmærksomhed
lienvendt paa, og det ses let, hvilke man bør vælge.
Er der ingen Dybdekurver trukket i Kortene, er det som Regel et
Bevis for, at Lodskuddene ikke er talrige nok til, at man med Sikkerhed kan
trække Kurverne, eller at Havbunden er for ujævn hertil.
Er der trukket Sejllinier i Kortene, betyder det, at Dybderne i disse