Den Færøske Lods

14 Da den nævnte Havnetid (Klokkeslæt for Strømskifte efter Vestfald ved Ny- og Fuldmaane) i Syderø-Fjord og den nævnte Rettelse kun er bestemt gennem Erfa- ring, kan det fundne Højvandsklokkeslæt kun betragtes som rigtigt indenfor 1/2 Time. Naar man har fundet Højvandsklokkeslættet i Syderø-Fjord, søgei man det Strømkort, der svarer til det Klokkeslæt, hvortil man vil kende Strømmen, ved fra det første Strømkort at gaa lige saa mange Strømkort frem eller til- bage, som det Klokkeslæt, hvortil man vil kende Strømmen, er større eller mindre end det fundne Højvandsklokkeslæt for Syderø-Fjord. Er det fundne Højvandsklokkeslæt f. Eks. 74, og man ønsker at kende Strømmen Kl. 3, be- nyttes Strømkortet for 4 Timer før Højvande i Syderø-Fjord. Den ovenfor givne Anvisning til at finde Højvandsklokkeslættet ei, skønt ikke nøjagtig, dog den korrekteste; men til Brug om Bord ved Navigering kan omstaaende to Tabeller anvendes, idet de er praktiske og hurtige at benytte og giver et tilstrækkelig paalideligt Resultat for Højvandsklokkeslættet, uden at man behøver at benytte Maanens Kulminationsklokkeslæt. Den første Tabel giver Klokkeslættet for Strømskifte efter Vestfald i Syderø-Fjord, som skal benyttes sammen med Strømkortene. Det Klokkeslæt, der er opført i denne Tabel, er alene afhængigt af Antallet af Dage efter Ny- og Fuldmaane; men til dette bør, som anført ved Tabellen, adderes en Rettelse, der er afhængig af Maanens Afstand fra Jorden. Den anden Tabel i For- bindelse med den første giver Midler til at finde Tiden for Strømskifte efter Vestfald i de øvrige Fjorde og Sunde. I de færøske Fjorde og Farvande rundt om Øerne „ligger“ (løber) Strøm- men de fleste Steder 6t 12m. i hver Strømretning. Den Maade, paa hvilken Strømmen løber i en Fjord, er dog meget forskellig til de forskellige Tider i Strømfaldet. Naar det saaledes er angivet, at Strømmen i en Fjord vender f. Eks. N. i Kl. 6 ud for et eller andet Sted, vil det sige, at Strømmen paa dette Tidspunkt og ud for dette Sted i Fjordens hele Bredde løber N. i, om end med meget ringe Fart; efterhaanden, som Tiden skrider frem, stigei Strøm- mens Fart, og samtidig dannes under Land Ider (Idvande eller Kontra-Strømme). Disse Ider opstaar først inden for alle Pynter paa den Side, der ligger i Læ af Strømmen, altsaa i Tilfælde af, at Strømmen løber N i, N. for Pynterne. Idei opstaar som Regel 1 å 2 Timer efter Strømvendingen og breder sig efterhaanden mere og mere bort fra Pynterne, altsaa i ovennævnte Tilfælde i N.-lig Retning. Naar Strømfaldets halve Tid er gaaet, er Strømmens Fart stærkest saavel i Hovedstrømmen (Midtstrømmen) som i Iderne. Naar Strømfaldet nærmer sig sin Afslutning, aftager Farten saavel i Hovedstrømmen som i Iderne, men disse sidste breder sig mere og mere og kvæler til Slutning den tidligere Hovedstrøm og danner ved det tidligere Strømfalds Slutning, i nævnte I ilfælde Kl. 124 12m-, den nye Hovedstrøm. Efter 1 å 2 Timers Forløb fremkalder den nye Hoved-