Den Færøske Lods

16 strøm nu atter Ider under Land; disse breder sig, kvæler Hovedstrømmen, idet de danner den nye Hovedstrøm, og saa fremdeles. Det ses altsaa, at man, naar man har Strømmen, hvorved altid forstaaes Hovedstrømmen, med, skal holde Midten af Fjordene, og at man, naar man har Strømmen imod, skal søge Bredderne for at komme ind i Iderne. Den stærkeste Strøm indtræffer 1 à 2 Dage efter, at det samtidig har været Ny- eller Fuldmaane og Maanen har været Jorden nærmest; i dette Til- fælde bliver selvfølgelig ogsaa Iderne kraftigst. Den svageste Strøm indtræffer 1 å 2 Dage efter at det samtidig har været Kvarterskifte og Maanen har været Jorden fjernest. Den svageste Strøm løber kun med en Fart af Va à Vi af den stærkeste; man maa derfor tage samme Hensyn til Maanens Faser og Afstand, naar man vil danne sig en Mening om Strømstyrken, som ved Bestemmelsen af Klokkeslættet for Strømvendingen. Strømhastigheden er meget forskellig paa de forskellige Steder. I de smalle Sunde er det ingenlunde nogen Sjældenhed at Strømmen, naar denne er stærkest, i Snævringerne og ud for fremsprin- gende Pynter løber 8 å 9 Knob, men uden for disse Steder aftager Hastig- heden hürtigt til kun et Par Knob. Naar Strømmen ved Kysterne ud mod det aabne Hav løber stærkest, løber den 3 à 4 Knob. Som sagt, Strømmens Hastiglied er i samme Fjord meget forskellig, idet den i Snævringerne løber langt stærkere end i Fjordens bredere Dele. Det ses let, at naar man gaar med Strømmen gennem en saadan Fjord, vil det kun paa den beholdne Fart mærkes som godt et Par Mils medgaaende Strøm, idet man hurtigt passerer de smalle Steder, livor der er den stærke medgaaende Strøm. Gaar man der- imod op mod en saadan uregelmæssig Strøm, vil man have meget Besvær ved at passere de Steder, hvor den stærke Strøm findes, ja man kan ligefrem blive stoppet, dersom man ikke kan gøre 8 Mils Fart. Paa Grund af de store Uregelmæssigheder i Strømmens Hastighed, vil man i de færøske Fjorde blive sat meget tilbage af Modstrømmen, medens man af den medgaaende Strøm ikke vil blive sat tilnærmelsesvis tilsvarende frem. Skal man op mod Strømmen, bør man, som nævnt, som Regel holde sig saa tæt til Kysten som muligt, da Strømmen her er mindre haard, og man endog hyppigt kan faa Ide med sig. Dog advares Skibsførere mod at komme Kysten for nær paa de Steder, hvor man kan se, at der har fundet Fjeldskred Sted samt ud for Elvudløb, da der paa disse Steder undertiden findes en Landgrund. Storme i det aabne Hav ved Færøerne have nogen Indflydelse paa Strøm- men omkring disse, idet de saavel kan fremskynde som forhale Strømskift- ningerne. Naar Vinden blæser eller Dønningen løber mod Strømmen, opstaar en meget krap Sø, Strømsø, der i Tilfælde af svær Dønning eller Storm faar fuldstændig Karakter af Grundbraad. Den krappeste og mest uregelmæssige Strømsø opstaar altid paa Skillelinier mellem Hovedstrømme og Ider.