Den Færøske Lods

19 Den SV.-lige Vind og den N.-lige Vind er af højst forskellig Karakter. Den N.-lige Vind er den tørreste og koldeste, med Gennemsnits-Temperatur af 30,4, medens den SV.-lige Vind er den fugtigste og varmeste, med Gennem- snits-Temperatur af 8 0,8. Vindene blæser med stor Styrke, dog indtræffer stille Vejr hyppigt men kun kort Tid ad Gangen. Navnlig om Vinteren er Kulingsgraden stor, og det er da især SV.- og V.-Vinden, der udmærker sig i denne Henseende. I Marts, Oktober og November blæser det hyppigt haardt, dog ikke nær saa ofte som om Vinteren, medens Sommerens Vinde er forholdsvis svage. Følgende Fremstilling af Stormenes Forekomst og Forløb paa Færøerne er meddelt af Overlærer Bergh i Thorshavn. — „Storme kan indtræffe paa alle Tider af Aaret, men hyppigst og voldsomst i December, Januar og Februar, overensstemmende med disse Maaneders lave Lufttryk. Med Hensyn til Vejr- udsigterne er man i Særdeleshed henvist til at raadføre sig med Barometret samt Søens og Luftens Udseende. Disse Hjælpemidler er dog utilstrækkelige til deraf at kunne forudsige kommende Storme, der navnlig om Sommeren kan indtræffe overmaade pludseligt og uventet, men de har da som Hegel kun et kort Forløb, ja ofte ikke mere end nogle Timers, hvilket især gør dem farlige for Fiskerfartøjer. Urolig Sø med høj Flod, Ringe om Sol eller Maane, Bisole og uroligt flammende Nordlys, maa som Regel betragtes som Forvarsler om stormfuldt Vejr. Høj Flod ledsages saa godt som altid af lav Barometerstand, hvorimod stærk Ebbe følger med høj Barometerstand. Fra Efteraarsjævndøgn til Slutningen af Februar passerer det ene Minimum efter det andet med kort Mellemrum Øerne, og Barometret er meget uroligt med stærke Fald og Stigninger, som veksler hurtigt og hyppigt. SV.-lige og V.-lige Storme er de hyppigste. Ofte begynder det at blæse stærkt fra SV. om Morgenen; Vinden tiltager efterhaanden i Styrke med voldsomme Stormbyger, Regn og Hagl, bliver i Løbet af Dagen V.-ligere, ofte helt NV.-lig, lægger sig noget om Aftenen og Natten, men begynder saa for fra igen paa samme Maade næste Dag. Dette gentager sig ofte flere Uger i Træk, indtil Vinden bliver N.-lig med køligt Vejr, undertiden med Sne. Efter nogle Dages og sjældent efter længere end en Uges Forløb faar man i Reglen en meget smuk Dag med mildt Vejr, hvad der er et sikkert Tegn paa Omslag i Vejret. Færingerne har endog et særegent Navn paa en saadan Dag, nemlig „Avgongadagur“. Ved Middags- tid viser der sig i S. en Skybanke, som stadig kommer nærmere, og henimod Aften er det som oftest Uvejr med Storm og Regn af SØ. eller S., der snart gaar over til SV. Vindens Styrke forøges paa mange Steder paa Færøerne ved at presses ind mellem Fjeldene, hvorfra den med voldsomme Kast eller Stød, Fjeldkast, farer ned over Fjordene og endog i de gode Havne udsætter Skibene for Forlis. 4