Den Færøske Lods

39 Timer efter Vestfaldets Begyndelse en Ide. Under Hestø og Kolter opstaar under Vestfaldet Ider; disse begynder først ud for Øernes Bygder, hvorfra de breder sig mere og mere. Østfald. Naar Østfaldet er begyndt, dannes 2 smaa Ider S. for Kirkebø- Holm og Buerne ved Bø. 2 Timer efter Østfaldets Begyndelse opstaar ligeledes en ubetydelig Ide S. for Buen ud for Velbestad. Paa samme Tid opstaar en Ide, der strækker sig fra Nipaa, tæt Ø. for Dalsnipen, til henimod Sydredal. Under Hestø og Kolter dannes Ider, svarende til Vestfaldets, dog er disse Ider med Østfaldet, i Modsætning til Iderne under Strømø, langt kraftigere end med Vestfaldet. Strømraser. Med de nævnte Undtagelser er Farvandene omkring Hestø og Kolter rene, og Dybden i dem er betydelig; men Sammenstød af for- skellige Strømme kan i dem alle bringe Søen til at bruse og syde, saa at man kunde antage det for at være Grundbraad, foraarsaget ved Grunde og blinde Skær, hvilke dog ikke findes. Man gør dog rettest i at manøvrere fri af de stærkeste Strømraser og da navnlig af den, der ved Slutningen af Øst- faldet skyder ud fra S.-Pynten af Hestø. Man gaar fri S. om denne ved at liolde „Borin Fyr netop synligt over Kirkebø-Næs". Vaago og Myggenes. S.-Kysten af Vaago. Øens S.-Pynt hedder Trællenipen og er en stejlt fremspringende, 146 m høj Huk, paa livis V.-Side findes et lavt, men bredt Vandfald, Bosdala-Fos, der er Afløbet fra Sørvaags-Vand. Denne Fos er meget kendelig i tykt og usigtbart Vejr. SØ.-Hukken af Vaagø hedder Stakken. Den har sit Navn af, at Fjeldet set i visse Retninger ligner en Høstak. V. for Stakken ligger et lavere, kende- ligt Næs, hvis yderste Del er skilt fra den indre ved en gennemgaaende Kløft. S.-Siden ender i den fritstaaende, 325 m liøje Spids, Troldkonefinger (se Toning 16). Under sit Besøg paa Færøerne i 1844 kaldte Kronprins Frederik denne for Kongespiret, og saaledes benævnes den derfor nu af mange. SV. for Trold- konefinger, 11/2 Kbl fra Land, ligger en lille Fles, der Midvaag og Sandevaag. Paa S.-Siden af Vaagø findes en Indskæring, der forgrener sig i de to Bugter Midvaag og Sandevaag. Den første afgiver en ret god Ankerplads især i den gode Aarstid; men S.-lige og V.-lige Vinde sætter dog en Del Bevægelse i Vandet og Brænding ind paa Kysten. Dybden af- tager jævnt indefter fra 23 til 10 m; i den inderste Del af Bugten er Dybden kun ringe. Den bedste 16 Troldkonefinger i VSV., 3/4 Sm. Ankerplads er midt i Bugten i Mærkerne: „S.-Kant af Hestø til Præstetange"