Den Færøske Lods
År: 1907
Forlag: Trykt I J. H. Schultz' Universitetsbogtrykkeri
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 63
UDK: 627.9 Fær
Med 12 Strømkort
Tredie Udgave
Sluttet Den 15. Oktober 1907
Udgivet af Det Kongelige Søkort-Arkiv
Pris: Kr. 1,00
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
af Viderø overet med Hvalfanger-Stationen i Norddeble" og „det N.-ligste Hus i
Deble fri N. for en stor Sten“. Bundarten er Sand og Ler. I den N.-lige Del
af Sundet kan ankres N. for Snævringen, lidt N. for Elven paa V.-Siden af
Sundet, i c. 20 m Vand, Ler og Sand. Ved Viderejde kan stoppes c. 1 Kbl fra
Land i Mærket: „Kunø-Nakke vel fri uden for Mulen." Her er 26 m Vand,
Sandbund. N. for dette Mærke er der Sten. Man kan i øvrigt ankre paa
Loddet overalt i Fjorden paa begge Sider af Snævringen.
Strøm. I Kvannesund sætter Strømmen NNV.i til Kl. 5t. 48 m. (Vest-
fald) og derefter SSØ. i til Kl. 12t (Østfald). Strømmen løber meget stærkt i
det smalle af Sundet; uden for dette har den ingen Betydning. I det smalle
opstaar Ider klos i Land, saasnart Hovedstrømmen faar Fart, hvilket gør Far-
vandet meget vanskeligt at passere undtagen ved Strømvendingstider.
Telegraf-Kabel over det smalleste af Kvannesund.
Telefon-Station i Bygderne Kvannesund og Viderejde paa Viderø.
Svino, Videro og Fuglo.
Alle tre Øer er høje med brat affaldende Kyster mod Havet.
Viderø N.-Ende, Villingedalsfjeld, der er 844 m høj, ender i det brat
affaldende Fjeld Enniberg, som er det N.-ligste Punkt paa Færøerne. Uden for
N.-Enden ligger tæt ved Land nogle smaa Drangar, hvoraf een er 13 m høj,
samt en større, 128 m høj Klippe. .
Langs N.-Enden af den 620 m høje Fuglø, Nordberg, ligger tæt ved Land
flere Klipper og Buer og ud for dens 440 m liøje, lodret affaldende Ø.-Side, Øst-
fjeld, ligger under Kysten nogle smaa Klipper og den 45 m høje Klippe Bispen.
Stoppepladser. Under Svinø findes ingen Ankerpladser, og Bugten
Svinø- Vig paa Øens Ø.-Side afgiver kun en daarlig Stoppeplads, da den er
aaben for Ø.-lige og SØ.-lige Vinde. Man ankrer midt i Bugten i c. 23 m Vand,
Sandbund. I Bugten paa Svinø NV.-Side findes en Stoppeplads i 17 m Vand,
Sandbund, c. 11/8 Kbl fra Land.
Med Undtagelse af de ovenfor i Kvannesund omtalte Ankerpladser findes
ikke andre Ankerpladser ved Kysterne af Viderø. Paa Øens Ø.-Side ligger
Bugten Vedlvig, der i Nødstilfælde kan benyttes som Stoppeplads; men det ses
let, at da den er aldeles aaben for N.-lige og NØ.-lige Vinde, er den et meget
farligt Opholdsted. Vigen er ren indtil 2 Kbl fra Bunden. Man ligger godt i 15
å 17 m Vand ud for en kendelig Gjov paa Vigens Ø.-Side, c. 1/2 Sm fra Bunden.
Ved Fuglø findes ingen Ankerplads. - Med N.-lige og NV.-lige Vinde kan
man til Nød stoppe i Hattervig paa Øens SØ.-Side midt i Vigen, et Par Kbl
fra Bunden, i 38 å 47 m Vand.
Svino-Fjord. Fra den V.-ligste høje Pynt af Svinø skyder en c.
=/a Kbl lang, lav Landtange, Havnetange, ud; uden for denne findes et c. 1/g