Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

87 Disse Stoffer samles og underkastes først en Destillation, hvorved den tilstedeværende Vinspiritus udvindes. Det tilbageblevne i Destillerkedlen kommer derpaa i Jernbeholdere, der dækkes med et Laag og kittes til med Ler. Disse Jernbeholdere udsættes nu for Varme til Rødglødhecle, hvorved Fugtighed og for- skellige Gasarter, som forbrænde, fjernes gennem en i Laaget anbragt Aabning. Naar Flammerne slukkes, er Forkulningen til Ende. Man lader dog Ilden brænde ud, inden man tager Beholderne ud. Disse indeholde et meget let og fint Kul, som udvaskes først med Vand for at udvinde den Potaske, som er bleven dannet ved Glødningen af den navnlig i Vintøndernes Bundfald indeholdte Vinsten (surt vinsurt Kali) og der- efter med fortyndet Saltsyre, der opløser de tilstede- værende Kalksalte. Der bliver saaledes et for Aske- bestanddele befriet Kul tilhage. Sluttelig pulveriseres de tørre Kul meget lint, hvilket paa Grund af Raa- materialets Beskaffenhed let lader sig gøre. Dette her omtalte Fabrikat er af en meget smuk blaasort Farve, og det er paa Grund af sin store Finhed meget dækkende. Dette er F. S. Nr. 1. Ligesom man af Birketræet i Sverrig laver Køn- røg, fremstilles der en simplere Frankfurtersort af det Alfald af Vinranker, som fremkommer ved den aarlige Beskæring, blandet med uclgaaecle Grene og hele Vin- stokke. Kullene heraf behandles ligesom den svenske Kønrøg. Dette kan kaldes Frankfurtersort Nr. 3. Nr. 2 dannes ved at blande Nr. 1 og Nr. 3, og kan altsaa efter Blandingsforholdet blive mere eller mindre værdi- fuldt. Der kan ogsaa fremstilles brugelige sorte Farver ved Forkulning af Kork og Barkaffald fra Garverierne. Ogsaa Svedske- og Blommestene kan man brænde til Sort (Kjærnesort).