Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
88 Bensort, Elfenbensort. Dyriske Knogler bestaar af et Skelet af uorganisk Stof, fosforsurt Kalk, der er gennemtrængt af et organisk limgivende Væv. Gamle Ben spille en meget vigtig Rolle i Naturens Husholdning, idet de, efter at være befriede for Limstoffet ved Udkogning med Vand, pulveriseres til Benmel og anvendes til Gødning, og paa den Maade gennem Planterne som Mellemled tjene til Ernæring for nye Generationer af Mennesker og Dyr. Foruden denne den vigtigste Anvendelse bruges de tillige som Materiale for Malere, Sukkerfabrikanter, Sværtefabrikanter og andre Industridrivende. Benene indeholde procentvis ikke meget organisk Stof; men den Maade, hvorpaa det er aflagret i Knoglerne, gør, at det ved Brændingen dannede Kul har en i høj Grad rensende og affarvende Kraft overfor urene og jarvede Opløsninger, som man filtrerer derigennem. Nu er det saaledes, at de Partier af Knoglerne, som inde- holde de fleste uorganiske Stoffer, ere bedst tjenlige som Affarvningsmiddel; medens de mere kulstofholdige give den bedste sorteFarve, der fremstilles paa følgende Maade: Knoglerne sorteres saaledes, at de, der særlig egne sig til Limfabrikation, tages fra. Dette er navnlig Benene af unge Dyr. Den Del af Benene, som egner sig til at brænde, er navnlig de haarde Knogler og Benpiberne. Disse udkoges først med Vanddampe for at fjerne de vedhængende Fedtpartikler, der dels ville gøre Benkullene mindre gode, men ogsaa for at ud- nytte dette paa anden Maade. De vel udkogte og tørrede Ben knuses derpaa under kantløbende Sten, hvorved de blødere Dele let pulveriseres og kunne af- sigtes fra den haarde mere kalkholdige Del, som ikke er knust saa fint. Herved er altsaa fremkommen 2 Sorter Benmel, hvoraf den fineste Portion egner sig til Farve-