Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

109 og Dyrs Udaanding, af nogle kulsure Salte og ved for- skellige Gæringer f. Eks. ved 01 og Spritfabrikationen, hvor det til Sukker omdannede Melstof ved Gæringen spaltes i Alkohol og Kulsyre. Oxalsyre er en organisk Syre, der med Baser dan- ner Salte. Den er et fast krystallinsk Legeme og fore- kommer i Naturen i de saakaldete Skovsyrer og i den yndede Gemyse som kaldes „Syre“, i Forbindelse med Kali. Ad kunstig Vej fremstilles den ved at koge Suk- ker eller Stivelse med fortyndet Salpetersyre; herved udvikles Salpetersyrling og Kulsyre, som gaa bort under Opbrusning, medens der samtidig dannes Oxalsyre, der bliver opløst tilbage, udvindes og renses ved Inddamp- ning og gentagen Udkrystallisation. Kulstof indgaar, som tidligere anført, flere For- bindelser med Brint, hvoraf kun 2 ville blive omtalt her, nemlig: Let Kulbrinte eller Sumpgas, der bestaar af 1 Ækvivalent Kulstof og 2 Ækvivalenter Brint. Denne Luftart er uden Lugt, er brændbar, men lyser kun svagt, da den hertil indeholder for lidt Kulstof; blandet med atmosfærisk Luft eksploderer den, naar den antændes. Den udvikles af forraadnede Plantedele i Sumpe og stille- staaende Vande og navnlig i Stenkulsgruber, hvor den meget ofte afstedkommer store Ulykker ved Eksplosion. Den tunge Kulbrinte er den, som anvendes ved Gasbelysning; den har den bekendte ubehagelige Lugt, hvorved dens Tilstedeværelse altid røbes. Ligesom den lette Kulbrinte eksploderer den, naar den antændes blandet med atmosfærisk Luft, og derfor bør der aldrig tændes Lys i Lokaler, hvor der mærkes Gaslugt, før efter tilstrækkelig Udluftning. Den tunge Kulbrinte indeholder lige Ækvivalenter Kulstof og Brint. Gassens lysende Flamme er foranlediget af dens store Indhold