Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

110 af Kulstof, da en Del af Kulstoffet ved Gassens For- brænding ved almindelige Brændere bringes til at gløde i Brintflammen og herved gør den lysende. Naar Gassen i vore Kogeapparater blandes med tilstrækkelig Luft, bliver Forbrændingen straks fuldstændig, og her- ved udvikles højere Varme men intet Lys. Gassen erholdes som bekendt ved Ophedning af meget fede Stenku] i Retorter; men den maa under- kastes en Rensning, før den kan benyttes til Belysning. Som Biprodukter ved Gasfabrikationen erholdes Tjære, Ammoniak, Aniliner, Kokes, Carbolsyre m. m. Med Kvælstof indgaar Kulstoffet en meget ejen- dommelig, luftformig Forbindelse, som kaldes Cyan. Denne Forbindelse spiller en temmelig vigtig Rolle ved Farvefabrikationen, idet den er en Bestanddel af Pariserblaat og de deraf dannede Blandings-Farver. Cyan fremstilles af meget kvælstofholdige dyriske Kul af Blod, Horn, Kødaffald, Huder, gamle Støvle- saaler o. 1. Dette Kul smeltes i en Jerngryde sammen med kulsur Kali (Potaske); herved forener Kvælstofet sig med en Del af Kulstofet til Cyan, som derefter gaar i Forbindelse med Potaskens Kalium, som er bleven afiltet af en anden Del af Kulstofet, til Cyan- kalium, som udvindes ved at udtrække den glødede Masse med Vand, filtrere og inddampe. Naar man til den smeltende Masse af Potaske og Benkul føjer Jernfilspaan og efter Glødningen opløser i kogende Vand, da vil der dannes det saakaldte Blodludsalt (Cyanjernkalium) og Kalihydrat samt Brintluft, som undviger. Det rene Blodludsalt erholdes ved at ind- dampe den frafiltrerede Væske, og rense Saltet ved gjentagne Omkrystallisationer. Det er dette gule Salt, der anvendes til Fabrikationen af Pariserblaat. Det er meget giftigt.