Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

108 Kulstof. Kulstof er overordentlig udbredt. Det er en Be- standdel af alle organiske- Legemer, hvorfor den orga- niske Kemi kan betegnes som Kulstoffernes Kemi. I den uorganiske Verden forekommer det som Stenkul, i renere Tilstand som Grafit og endelig i ren som Diamant. Diamanten er det haardeste af alle Legemer; den bruges som bekendt som Smykkesten og til at ituskære Glas. Slibningen er en meget vanskelig Kunst, og den kan kun ske med Diamantstøv, da alle andre Stoffer ere for bløde til at virke paa Diamanten. Ophedet kan den forbrænde i ren Iltluft og efterlader ingen Aske. Glødes den i en lille lukket Digel, forvandles den til Grafit. Grafit er omtalt blandt de sorte Farver. Stenkul er ikke rent Kulstof. Det er dannet af Fortidens Vegetationer, paavirkede af stærkt Tryk og Varme. Planterne bestaa af Kulstof, Brint og Ilt; ved Omdannelsen har der frigjort sig Kulsyre og Kulbrinte, men af denne sidste har Kullene endnu et betydeligt Indhold, som frigøres ved Gasfabrikationen og bruges ti] Lysgas. De i Retorterne tilbageblevne Kokes ere renere Kul, som dog endnu indeholde de i Vegetationen værende uorganiske Salte, der ved den endelige For- brænding blive tilbage som Aske. Kulstof indgaar 3 Forbindelser med Ilt, nemlig Kulilte, der bestaar af lige Ækvivalenter Kulstof og Ilt, og Kulsyre, der indeholder 2 Ækvivalenter Ilt mod 1 Ækvivalent Kulstof; disse ere luftformige. Den tredie Forbindelse er Oxalsyre, der bestaar af 2 Ækvivalenter Kulstof og 3 Ækvivalenter Ilt. Kulilte er en meget giftig Luftart, som udvikles af glødende Kul. Kulsyren fremkommer ved Kulstoffets fuldstændige Forbrænding ved rigeligt Lufttræk - ved Menneskers