Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

116 Salpetersyren bruges som Iltningsmiddel til andre For- bindelser, afgiver den 3 Ækv. af sin Ilt, og forandres derved til Kvælstoftveilte (1 Ækv. Kvælstof og 2 Ækv. Ilt); Kvælstoftveilte omdannes straks i Luften til Sal- petersyrling, der er en rødgul giftig Luftart, ved at optage et Ækv. Ilt (se dens Anvendelse ved Svovl- syrefabrikationen). Oprindelig fremstillede man Salpetersyre, men rigtignok i uren Tilstand, ved at gløde Salpeter, (sal- petersur Kali) med vandfri Jernvitriol i en Lerretort; herved frigjordes Salpetersyren, og der blev tilbage i Retorten en Blanding af svovlsurt Kali og Jerntveilte. Nu fremstilles den ved at destillere Chilisalpeter (sal- petersurt Natron) med Svovlsyre, hvorved dannes svovl- sur Natron og Salpetersyre, som destilleres over. Skedevand er et gængse Udtryk for en noget for- tyndet Salpetersyre. Navnet kommer af det tyske „Scheidewasser“ (Skillevand), fordi Syren anvendes til at skille Guld fra Sølv, idet Sølvet opløses, men det ædlere Metal, Guldet, bliver uforandret tilbage. Saltsyre. Denne Syre er en Forbindelse af Chlor, 1 Ækv., og Brint, 1 Ækv., opløst i Vand. Disse 2 Luftarter har under visse Omstændigheder meget stor Tiltræk- ning til hinanden: dersom ligestore Rumfang Chlor og Brint blandede i en Glasballon træffes af en Solstraale, da vil Foreningen øjeblikkelig finde Sted under Eks- plosion; dersom Blandingen henstaar udsat for alminde- ligt Dagslys, uden at træffes direkte af Solens Straaler, skeer Foreningen kun lidt efter lidt; jo svagere Lyset er, desto langsommere foregaar Forbindelsen, i fuld- stændigt Mørke skeer den slet ikke. Chlorbrinte er er farveløs Luftart, der har en stærk sur, kvælende Lugt, bragt sammen med atmos-