Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

8 der foregaar paa følgende Maade. Metallet fyldes i Retorter af Jern eller ildfast Ler, omtrent af samme Form som Gasretorten. Flere, 16 — 18, Retorter an- bringes i 2 Rækker over hinanden; -Retorterne ere forsynede med en Aabning i den inderste Ende paa den øverste Flade, hvorigennem Fyldningen foregaar. Naar Retorterne ere anbragte paa deres Plads, udmunde disse Aabninger i Trækkanaler, der ikke maa staa i Forbindelse med Fyret, men føre ind i særlige Kamre. Der fyres nu stærkt under Retorterne, til Hvidglødhede naas; ved denne Varme fordamper Zinken, og idet disse Damp^jj trænge ud af de ovenfor omtalte Aab- ninger, lader ^nan dem mødes med ophedet Luft. Her- ved antændes Zinkdampene, som brænde (iltes) med en- hvid stærkt lysende Flamme, og derved omdannes til; det lette, fine, bløde og blændende hvide Pulver, som vi kende. Dette Pulver opsamles i de omtalte Kamre, hvor det afkøles og afsætter sig paa Væggene og Bunden, og tilsidst afsætter sig paa Tvær vægge af grovt Lærred, hvorved der foregaar en Slags Filtrering, idet Lærredet opfanger de faste Bestanddele og lader Luften gaa igennem. Det reneste og hvideste Zinkhvidt opfanges i den Del af Kamrene, der er fjernest fra Retorterne; i de nærmere Kamre afsætter sig et mindre rent Zink- hvidt, der fremkommer ved at smaa Partikler af Me- tallet eller andre Urenheder rives med Dampene, og giver det saakaldte Zinkgraat, som dog meget godt lader sig anvende til Farve (Tonefarver). Da Zinkhvidt er et meget voluminøst Stof, udfor- dres der til Oliefarven et meget større Kvantum Olie end til f. Eks. Blyhvidt; og herpaa, og ikke paa Farvens kemiske Beskaffenhed, beror dens langsomme Tørre- evne. Zinkhvidt er i kemisk Forstand en temmelig stærk Base; den er derfor meget tilbøjelig til at forsæbe sig