Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

9 med Fernis og bliver sejg, naar den staar for længe blandet med Olie. Den tørre Zinkhvidt bør aldrig op- bevares i længere Tid i Kældere, men maa henstaa paa et tørt Sted, da Farven gerne vil suge Fugtighed til sig, hvorved den bliver grynet og derved vanskelig lader sig udrive i Fernis og slet ikke kan udrøres. Oliereven Zinkhvidt maa derfor ikke staa under Vand, men opbevares bedst i Ballien, ved at et Stykke Kardus- papir lægges direkte paa den glattede Overflade af Farven. Zinkhvidt er meget god til hvide Lakfarver; med Damar lader den sig udmærket blande; med Lakker af de haardere Kopaler vil den gerne blive sejg, ja kan endog blive ganske stiv og ubehandlelig, idet den ind- gaar en stenhaard Forbindelse med Lakkens Gummi, hvorpaa der dog kan bødes noget ved Tilsætning af et passende Kvantum bleget Olie og Terpentin. Zinkhvidt kan blandes med alle Farver, men bør dog ikke bruges til at lysne Zinnober med (se Pag. 15, 2. Lin.). Zinkhvidt bliver sjeldent forfalsket; dog kan For- falskning finde Sted. Forfalskning med Tungspath, der gør Varen tung, opdages ved at opløse Farven i for- tyndet Svovlsyre eller Saltsyre, der opløser Zinken men lader Tungspathen uopløst. Forfalskning med Gribs opdages ved at ryste Zink- hvidt i destilleret Vand, der opløser en Del af Gibsen, og filtrere det klare fra. Naar Filtratet deles i 2 Por- tioner, hver i sit Reagensglas, vil i det ene Kalken udfældes med en Opløsning af kulsurt Natron og give et hvidt Bundfald, der først viser sig som en lille Uklarhed, der efterhaanden samler og afsætter sig paa Bunden af Glasset. Naar der ti] den anden Portion sættes Chlorbarium, fremkommer straks Bundfald, idet Chlorbariumets Baryt forener sig med Gribsens Svovl- syre og danner Tungspath. Herved ere begge G-ibsens