Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

47 Kobberiltet ikke skal miste sit Hydratvand, hvorved det omdannes til Kobberilte, som er sort. Denne „Blaaning“ udføres ligeledes i en Kobberkeddel med en Opløsning af Kalihydrat, hvortil man har sat en Portion kulsur Kali (Potaske). Den alkaliske Opløs- ning tilsættes lidt efter lidt, og man maa stadig udtage smaa Prøver og tilsætte dem lidt Lud for at se, om den blaa Farve herved bliver dybere. Naar den højeste Grad af Intensitet er naaetr kommes hele Kedlens Indhold over i et stort Kar med Vand, hvori Bundfaldet udvaskes, indtil det er fuld- kommen frit for Kali, der, ifald der bliver noget til- bage, vil danne sorte Pletter i den færdige Farve. Efter fuldendt Udvaskning bringes Bundfaldet paa Filter, hvorefter det presses i Kager, der skæres i fir* kantede Stykker og tørres. Bremerblaat kan ikke godt anvendes til Oliefarve, dels fordi det ikke dækker godt, og dels fordi det efter- haanden mister sin blaa Farve og bliver grønt. Der- imod er den anvendelig som Vand- eller Kalkfarve, men bør stryges paa Mure eller andre Genstande, som kunne holdes tørre, <la Fugtighed fremkalder grønne Pletter. Farven hleger ikke i Lyset, men sværtes let af svovlholdige Luftarter og ved Blanding med Litho- ponehvidt og Svovlzink. Dens Renhed prøves ved at opløse den i Svovlsyre og Vand, der maa give en blaa opløsning uden Rest. Farven kan ikkf* taale at gemmes længe, da <ien tiltrækker Kulsyre af Luften, mister sin fine blaagrønne Earve og bliver graa. Döb er meget let. Koboltblaat (Thenards Blaat. Leidnerblaat). Saaledes kaldes en meget smuk, godt dækkende og overordentlig holdbar blaa Farve, <iei' bestaar at Lerjord og Koboltforilte.