Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

48 Det er beklageligt, at denne smukke Farve er meget kostbar, da den overgaar alle andre. Dens Kostbarhed er foraarsaget af Koboltertsernes Sjælden- hed og den ikke billige Fremstillingsmaade. Den dannes ved at fælde en Opløsning af jernfrit Alun, svovlsurt Koboltforilte og en Ubetydelighed svovl- sur Zink med éh' Alkaliopløsning, hvorefter det tørrede Bundfald udsættes i flere Timer for en stærk Hvidglød- hede i en veltillukket Digel, der kan holde Forbrændings- produkterne af Glødeilden ude, da disse ved at trænge ind i Diglen ville ødelægge den smukke Farve. Zink- saltet tilsættes for at forhindre, at den blaa Farve falder i det rødlige. Koboltilte, der er olivengrønt, lader sig let opløse i en Glasmasse dannet af Sand og Potaske, der farves intensiv blaat. En saadan Masse gaar i Handelen i pulveriseret Tilstand og kaldes Smalte. Paa denne Egenskab beror Koboltiltets Anvendelse til Glasmaleri, Emalje og Poruellænsmaling. En anden dog ubetydelig Anvendelse at Kobolt skal kun anføres som et Kuriosum. Koboltchlorur er et blegrødt Salt, der let opløses i Vand. Skriver man med en Fjerpen, dyppet i en saadan Opløsning, er Skriften usynlig; men opvarmes Papiret, træder den tydelig frem i blaa Farve, som atter forsvinder ved Afkøling. Foruden den under Ultramarin omtalte Lasurstens- blaa forekommer der færdig dannet i Naturen 2 blaa Farver, der dog ikke ere af Betydning for Maleren og derfor blot skal omtales, nemlig: B j er gblaat, der bestaar af kulsurt Kobberilte -f- Kobberiltehydrat. Farven er lys og meget smuk; men da den dækker