Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

49 meget daarligt bäade i Olie og som Vandfarve og til- med ikke er synderlig holdbar, er den bleven fortrængt af de smukkere, holdbarere og billigere Ultramariner; Blaajord (Vivianit), et fosforsurt Jerntveilte, er en meget uanselig mørke- følaa Farve, der navnlig findes i i Tørvemoser.1 Den fore- kommer her i Landet, spredt og kun i smäa Mængder, men temmelig hyppigt i Preussen. Ved Udgravningen er den hvid eller lyseblaa’(som F or ilte salt), men den mørkner hurtigt i Luften, da den optager Ilt. Indigo. Af Planteriget frembringes kun et blaat Farvestof af Betydning, nemlig: Indigo, der, som bekendt, hoved- sagelig anvendes i Farverierne; men da det under- tiden ogsaa anvendes som Malerfarve, vil det her blive Genstand for en kort Omtale. Indigoplanten hører, som flere farvegivende Planter, til Bælgplantefamilien; den voxer næsten i hele det tro- piske Bælte og dyrkes i Ostindien og i Amerika. Farven fremstilles ved, at Plantens Stængler og Blade skæres itu og kommes i store vandfyldte Kar, hvori de henstaa i nogen Tid, forat Saften kan ud- trækkes. Tilsidst gaar Blandingen i en Slags Gæring, og Væsken bliver gul; den tappes derpaa over i andre flade Kar, for at Saften kan paavirkes saa meget som muligt af Luften, hvorved den iltes og farves; Indigoen udfældes herved som et fint blaat Pulver, der samles, tørres paa Brædder og skæres i firkantede Stykker, som meget ligne Pariserblaat, idet de have den samme dybe blaa Farve og Kobberglans. Indigoen kan affarves i Varmen ved Kalk og Soda, i Kulden ved Kalk og Jernvitriol, og i den affarvede Tilstand bruges den i Farverierne (Indigokyper). 4