De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

104 KØBENHAVN 1536—1660 ___________________________ Skibet og dets Udredning paa mig og købe Frederik .Jacobsens Halvpart med 2000 Rdl. i rede Penge. Jeg udrustede og provianterede altsaa Skibet og besluttede at lade det løbe til Norge for at laste Dæler og lade det gaa med dem først til Ports- mouth i England og derfra til Frankrig efter Salt. Jeg traf i København en norsk Herremand, en gammel Bekendt af mig ved Navn Niels Lange, som havde Laur- vig i Forlening, hvor de bedste Dæler findes, og spurgte ham, om han kunde levere mig en Skibsladning Dæler. Han svarede Ja, der stod to Skibsladninger færdige hos ham. Jeg gav ham 200 Rdl. paa Haanden og gjorde en Kontrakt med ham og lovede, at han skulde faa Resten af Pengene, saa snart jeg havde set min Skippers Kvittering til hans Foged og deraf faaet Besked paa, hvormange Dæler han havde faaet om Bord, og hvor mange Penge, der resterede derpaa. Altsaa sejlede min Skipper Mikkelsaften, ankom i 2x/2 Døgn lykkelig og vel til Laurvig og skrev straks til mig, at han havde leveret Fogden Junkerens Brev, men at der for Tiden ingen Dæler var paa Forraad; dog skulde de blive skaaret inden fire Uger. Jeg gik med dette Brev til Junker Lange, som undskyldte sig, og mig fortrød det, at min Skipper skulde blive liggende der saa længe til ingen Nytte. Men det blev ikke ved de 4 Uger. Han maatte blive liggende der til faa Dage før Jul, inden han havde faaet fuld Last. Mit andet Fartøj, Krejeren, var imidlertid kommet lykkelig hjem fra Frankrig med en fuld Ladning Salt, som jeg solgte med god Profit, hvorpaa jeg lod Skibet aftakle og lægge i Vinterleje. Med min anden Skipper havde jeg gjort den Aftale, at han, saa snart han kom til Duijns med »Bonaventura«, skulde underrette mig om sin Ankomst i Brev linder Adresse til Gabriel Marselis i Amsterdam. Men jeg fik den ganske Vinter ingen Skrivelse fra ham, hvorfor jeg begyndte at blive urolig for, at han skulde være kommet til Ulykke. Skrev derfor til mine Venner i Hamborg og Amsterdam, at de skulde lade Skibet assurere, men der fandtes ingen, som vilde tegne Noget derpaa.« Her ser vi altsaa en lærd Mand, Dr. med. og praktiserende Læge i København, der holder to Skibe i Søen, selv fragter dem og handler med de Varer, de bringer hjem. Men ikke nok med det, — den lærde Mand optræder selv som »søfaren Købmand«, og da hans Krejer, som han paa ny havde sendt til Frankrig efter Salt, »ti det tyktes mig, at derved var mest Fortjeneste,« i Juli 1649 kom til København med en Ladning, og der ikke her var noget Marked for den, besluttede han at lade den gaa til Königsberg og selv følge med. Her solgte han sit Salt, fik Hamp og Klapholt derfor, og sejlede saa til London, hvor han solgte Ladningen med stor Fordel. Derfra sendte han igen Skibet til Frankrig for at hente Salt, men denne Gang gav han Skipperen Ordre til at sejle til Trondhjem med Ladningen og tilfor- handle sig saltede Sild og Fisk, som han siden skulde føre til København. Sperling rejste imidlertid selv til Amsterdam, og der fik han den nedslaaende Efterretning, at hans andet Fartøj, »Bonaventura«, som han saa længe havde været uden Bud- skab om, var forlist paa Kysten af England i Nærheden af Yarmouth. Det var et føleligt Tab, — han anslog det selv til omtrent 6000 Rdl. Men da han fik Medde- lelse om, at der var bjærget en Del af Ladningen, skaffede han sig gennem Ulfeldt, der var hans særlige Beskytter, hvad der siden kom ham dyrt at staa, Attest ikke blot fra Københavns Borgmestre om, at Skibet og Godset var hans, men tillige en