De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 105 Anbefalingsskrivelse fra Kongen, og med disse Papirer i Lommen icjste han saa til England for at redde saa meget af sin Ejendom som muligt. Udbyttet af Rejsen vai imidlertid kun ringe. Men den Adelsmand, paa hvis Forstrand hans Dælei vai drevet i Land, var dog saa ærlig at give ham omtrent 500 Rdl., hvilket vai næsten den samme Sum, som Strandingsauktionen over de inddrevne Brædder havde ind- bragt. Betingelsen for at man kunde give sig af med Handel i det hele taget, vai at man havde set sig om i fremmede Lande og vundet Erfaring ved at bevæge sig i fremmede Forhold. Alle de mere fremragende københavnske Handelsmænd ses da ogsaa i en ung Alder at være sendt ud i Verden for at lære noget. Turen gik som oftest først til Lybæk, Hamborg eller Nürnberg for at faa Undervisning i Skiivning og Regning, og derefter søgte man saa ud paa Handelskontorerne i de store Handelsbyer i England, Holland, Tyskland, Frankrig, Portugal eller Italien. Men dernæst kom den praktiske Uddannelse paa Rejser. For de danske Handelsmænds Vedkommende gjaldt det vel ikke saa meget at besøge de store Messer rundt omkring i det Indie af Europa, som at komme ud til de flest mulige Havnestæder og lære sæilig Sø- handelen og alle herhenhørende Forhold at kende. Men var Læretiden saa endelig omme, og den unge Købmand havde faaet Foden under eget Bord, var han dog ikke altid i Stand til at slaa sig til Ro. Selv efter at københavnske Borgei e hai faaet offentlige Embeder, f. Eks. er blevet Raadmænd, ja endog Borgmestre, ser vi dem gøre Rejser med deres egne Skibe til de Pladser, de har faaet Pas paa at be- sejle, ja endog gaa paa Hvalfangst. Og Sperlings Historie viser, hvor nødvendigt det i hine Tider, hvor man kun rent undtagelsesvis kunde gøre Regning paa at finde en Mand paa Stedet, som man personlig kendte og vovede at betro sig til, kunde blive for Købmanden selv at paatage sig lange og farefulde Rejser, foi at vai etage sine Interesser. Et Foretagende af stor Betydning for Omsætningen med Udlandet blev sat i Værk i 1624, idet der med Kongens Tilladelse blev oprettet en Veksel-Laane-Beta- lings- og Købmands-Bank af en Mand ved Navn Abraham von Tongelo. I Christian III.s Reces af 1536 var det blevet erklæret for ukristeligt og usømmeligt at tage Benter, — af Hensyn til Skriftens Udtalelser om Aager — men samtidig var der dog blevet indrømmet Tilladelse til at betinge sig 5% p. a. af Penge, Kom e ei andet. Christian IV. havde forhøjet Rentefoden til 6%. Her, ved Anlægget af den første Bank i Landet, blev der intet fastsat med Hensyn til Rentespørsmaalet men i bred Almindelighed udtaltes der Ønsket om, at »der blev omgaaet dermed knste- ligt og billigt, som Ret var, menige fremmede og indenlandske Handelsmænd til Gavn og Bedste.« Det er i vore Dage ikke let, paa Grund af Kildernes Sparsomhed, at danne sig noget helt og fuldt Billede af Handelslivet i København paa Christian IV.s lid. Man kan ikke altid skælne imellem, hvad der blev udrettet, og hvad der kun var tilsigtet. Om den nys nævnte Bank traadte helt i Virksomhed, eller om det kun blev ved et Tilløb til, at den skulde træde i Virksomhed, er vi f. E. ikke i Stand til at dømme. Men om Christian IV.s Interesse og Iver for hans Hovedstads Udvikling og om hans Redebonhed til at fremhjælpe Handel og Søfart, staar Kø- benhavns skønne Børsbygning den Dag i Dag som det mest talende Minde.