De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

106 KØBENHAVN 1536—1660 Handels-Havne- og Sømandslivet i København var endnu ved Christian IV.s Tron- bestigelse nøje knyttet til Slotsholmen og Strømmene der omkring. Slotsholmen laa endnu som i Byens ældste Tid midt i Sundet mellem Byen og Amager, Opfyld- ningerne fra Bysiden var endnu ikke paabegyndt og havde indskrænket den vestlige Arm af Sundet, den mellem Slotsholmen og Byen, først til mindre end det halve af den oprindelige Bredde og efterhaanden til de smalle Kanaler, der nu skiller Byen fra Slotsholmen; denne var delt i alt Fald i to Holme, og mellem »Skarnholmen« mod Nord og selve Slots- holmen mod Syd flød end- nu det blanke Vand. Fra de øverste Vinduer i Kon- gefløjen paa Københavns Slot kunde man se op ad »Strømmen«, — det nu- værende Havneløb — lige mod Nord og i klart Vejr øjne Kronborgs Taarne, inden for dem Hveen og uden for dem Kuliens blaa Knude; mod Øst kunde man se Kirkerne i Lund ogMalmøogMalmø- hiis’ mørke Masse og mod Syd endelig over Kalve- bodstrand, der naaede helt op til Kystlinien mellem Stormgade og Løngangs- stræde, ned til Køge og Stævns. Lige under Slot- tets Vinduer mod Nord bredte sig Holmen, der- snart blev det gængse Navn for det gamle Bre- merholm, med sine Værf- den gamle port til langelinie ter og Kølhalingspladser, og i Kanalen mellem Slotsholmen og Skibsholmen var fra Christian III.s Tid Byens ydre Havn. Der behøvede næppe at finde noget stort Opsving Sted af Københavns Handel, for at Bolværkspladsen herinde skulde blive alt for indskrænket. Og ikke blot Bol- værkspladsen, men Havnepladsen i det hele taget. Under Frederik II. og endnu mere Linder Christian IV. lossede og ladede de større Skibe i Reglen paa »Strøm- men«, d. v. s. det nuværende Havneløb mellem Krabbelykke — en Stengrund, der skød ud mod Nord omtrent fra Nyhavns Hoved, og paa hvilken der var nedgravet en Mængde Skibsankre, der kunde tjene til Fortøjning, — og »Havfrugrunden«, hvor der selv med østlige Vinde var nogenlunde Læ. Det ser man bl. a. af Prammæn- denes eller — som de ogsaa hed — Møndrikkernes Lavsskraa af 11. Marts 1622, hvor det