De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 143

UDK: 338(489)dan St.F.

1. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 542 Forrige Næste
118 KØBENHAVN 1536—1660 Dag brygge godt 01, og Bagerne desligeste bage godt Brød og sælge det efter Tidens .ejlighed hvert Aar, eftersom Gud giver Tiden i Landet, og som Borgmester Raad og Kongens Poged har ladet forkynde til Tinge, som er paa denne Tid for en god lønde Kro-Øl 2*4 Mark og for en Tønde dobbelt 01, det allerbedste, 3 Mk.« »Bagerne have tilsagt og endeligen bevilget, at efter det Køb, som de nu have PEDER MADSENS GANG, OMTR. HVOR NU NY ØSTERGADE ER paa Rug, Mel og Hvede, som er, at en Skæppe Rug gælder 13 eller 14 Skilling rund Mønt og en Skæppe Hvede 20 Skilling, — altid udi enkelte Dalers Beta- ling — da ville de bage en god Skonroggen, som skal gælde 1 Skilling eller 1 dansk Hvid, paa 10 Lod; et langt Brød paa 16 Lod, Stykket 1 Skilling eller 1 dansk Hvid; et Hvedebrød, som skal gælde 1 Skilling Klippinge eller 1 dansk Hvid, paa 5 Lod.« »Og skal Kongens Fo- ged med Kæmneren een Gang om Ugen gaa til alle Bagerne at bese deres Brød, om det er godt, vel baget og holder sin Vægt. Og skal tvende af Bryggerne i lige Maade vrage og smage hver Brygning af 01, som der brygges, om det er godt, som sagt er.« »Ville Borgmestre og Raad, at ingen Skomager her i København efter denne Dag skal forarbejde noget rysk (russisk) Læder udi Sko eller Støvle, ti det holder intet for Van- det, og rolk bliver torraadt (narret) dermed. Derfor skal tvende (Mænd) af Em- bedet gaa til alle Skomagere een Gang om Ugen og bese deres Arbejde, som de og hertil (hidtil) gjort have. Findes det ikke godt, da skulle de give det Kongens roged til Kende, at han med Byens Kæmner kan straffe derefter og sætte hvor dyre Skoene skal sælges.« Skomagerne var ved Siden af Bagerne, — som foran anført — det Folkefærd som synes at have voldet Øvrigheden mest Ulejlighed. Grunden laa sagtens deri, at