De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
KØBENHAVN 1536—1660
Dag brygge godt 01, og Bagerne desligeste bage godt Brød og sælge det efter Tidens
.ejlighed hvert Aar, eftersom Gud giver Tiden i Landet, og som Borgmester Raad
og Kongens Poged har ladet forkynde til Tinge, som er paa denne Tid for en god
lønde Kro-Øl 2*4 Mark og for en Tønde dobbelt 01, det allerbedste, 3 Mk.«
»Bagerne have tilsagt og endeligen bevilget, at efter det Køb, som de nu have
PEDER MADSENS GANG, OMTR. HVOR NU NY ØSTERGADE ER
paa Rug, Mel og Hvede,
som er, at en Skæppe Rug
gælder 13 eller 14 Skilling
rund Mønt og en Skæppe
Hvede 20 Skilling, — altid
udi enkelte Dalers Beta-
ling — da ville de bage en
god Skonroggen, som skal
gælde 1 Skilling eller 1
dansk Hvid, paa 10 Lod;
et langt Brød paa 16 Lod,
Stykket 1 Skilling eller 1
dansk Hvid; et Hvedebrød,
som skal gælde 1 Skilling
Klippinge eller 1 dansk
Hvid, paa 5 Lod.«
»Og skal Kongens Fo-
ged med Kæmneren een
Gang om Ugen gaa til alle
Bagerne at bese deres Brød,
om det er godt, vel baget
og holder sin Vægt. Og
skal tvende af Bryggerne
i lige Maade vrage og
smage hver Brygning af
01, som der brygges, om
det er godt, som sagt er.«
»Ville Borgmestre og
Raad, at ingen Skomager
her i København efter
denne Dag skal forarbejde
noget rysk (russisk) Læder
udi Sko eller Støvle, ti
det holder intet for Van-
det, og rolk bliver torraadt (narret) dermed. Derfor skal tvende (Mænd) af Em-
bedet gaa til alle Skomagere een Gang om Ugen og bese deres Arbejde, som
de og hertil (hidtil) gjort have. Findes det ikke godt, da skulle de give det Kongens
roged til Kende, at han med Byens Kæmner kan straffe derefter og sætte hvor
dyre Skoene skal sælges.«
Skomagerne var ved Siden af Bagerne, — som foran anført — det Folkefærd
som synes at have voldet Øvrigheden mest Ulejlighed. Grunden laa sagtens deri, at