De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

at Lavene ikke længer maatte holde nogen Dreng ude fra Lavet paa Grund af uægte Fødsel, kan man jo nok forstaa, at de kunde føle Tilbøjelighed til at klamre sig fast til det gamle, solide, tilvante, som havde staaet i sin Prøve, og hellere lade sig skylle bort med det, fremfor at falde til Føje for den nye Tids Fordringer. De var altfor indlevede i de overleverede Former til at kunne indse det rigtige, — det hu- mane havde Menigmand dengang ikke Tanke for i Christian IV.s Raisonnement, at det var langt bedre, »at en Uægte kunde tjene til Livets Ophold ved ærligt Haand- LADEGAARDSAAEN 1893 værk, end at skulde opholde Livet ved Lediggang«, og holdt lige saa stift paa de Uægtefødtes Udelukkelse fra det »ærlige Haandværk«, som de holdt paa Mesteistyk- ket og paa deres Ret til selv at bestemme, hvormange Mestre der maatte være i hvert Haandværk, altsaa til selv at regulere den aarlige 1 ilgang. Og Haandværkerne blev de stærkeste. Ved Midten af Aarhundredet gik alt væsentlig i de gamle Spoi, over for gammel Fordom, gammel Vane og egenkærlig Lavspolitik havde Konge- magten maattet trække det korteste Straa. Det kan se mærkeligt ud, men det blivei forklarligt, naar man erindrer, at de Mænd, der skulde have ført Kongens Tankei ud i Livet, ikke var Regeringens Tjenere, kongelige Embedsmænd, men deiimod Borgmestre og Raad, Borgernes egne Tillidsmænd, der ikke altid stod frit ovei foi