De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

122 KØBENHAVN 1536—1660 Kamp mod Lavene og deres hæmmende Virksomhed frembragte stor Uro i Datidens hele Samfundsliv. De fremmede Svende, der sagtens hyppig optraadte meget anmas- sende over for deres gammeldags, danske Kolleger, hvis Overmænd paa det enkelte Haandværks Omraade de mulig hyppig var, var ikke vel set paa Værkstederne. Der var i mange Lav »stor Uordning« mellem Svendene. De fremmede Svende blev modtaget med »Snurken og Pukken«, og mange Steder løb de gamle Svende om paa Værkstederne for at yppe Kiv og Spektakel med dem, saa det kan ikke undre, at der af og til vankede blodige Pander. LADEGAARDSAAEN MED MINDESTENEN I 1893 Men det var ikke blot mellem Svendene indbyrdes, at der var Uroligheder. For- holdet mellem Svende og Mestre var sikkert endnu mere spændt. Hvert Øjeblik klages der over, at Svendene var oprørske og drev Sanimenrottelser, »naar Mestrene havde meget Arbejde og til disses store Skade«. Her var det Lønspørgsmaalet, der var det afgørende. Snedkermestrene klager i 1622 over, »at der ikke er een Svend at bekomme, med mindre man skulde give hannem saa stor Løn, som han be- gærede«. Naar der lød saadanne Fordringer til en skikkelig gammeldags Haandværks- mester, der selv var oplært i den gode, gamle Lavstid, da Svende og Læredrenge paa patriarkalsk Vis, ganske som Tyende regnedes med til Mesters Familie og havde at tage alt, som det faldt i Huset, og naar samtidig selve Landets Konge fandt paa noget saa samfundsopløsende som at paabyde — i Forordning af August 1622 —