De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HAANDVÆRK OG INDUSTRI 133 fremme Haandværket strandede paa Mangel paa Samfundsudvikling og paa Haand- værkernes stædige Fastholden ved det gamle og tilvante. De store Handelsselskaber, der kun kom paa Benene ved tvungne Indskud, bragte — paa ganske enkelte nær — kun Tab og har utvivlsomt bidraget ikke saa lidt til at svække den københavn- ske Handelsstands Kræfter. De mange Monopoler, de forøgede Toldsatser og de hyp- pige Udførselsforbud, der bragte stadig Forandring og Uro i alle kommercielle For- hold. har ogsaa kun kunnet virke skadeligt for Byens Handel. Men trods alt var der dog Fremgang i Københavns økonomiske Liv og Udvik- ling hos dens Borgere. Den borgerlige Selvstændighedsfølelse, der havde ildmærket Slutningen af det foregaaende Tidsrum, og som havde faaet saa stærke Udslag un- der Byens Forsvar mod den holstenske Hertug, var bleven brudt ved Byens Fald og i den efterfølgende Tilbageslagsperiode. Men under Fredrik II. og Christian IV. var den vaagnet paa ny. Borgerne stillede sig, især efter den uheldige Deltagelse i Kejserkrigen, mere og mere skarpt over for Adelen, og der begynder at vise sig Spor af noget, som man kunde kalde Samfundsfølelse. Tidligere havde By staaet fjendtligt mod By og Lav mod Lav. Inden for Lavene var der stærkt Sammenhold og en bestemt Følelse af, at man hørte sammen, — uden for Lavene tænkte enhver kun paa sig. Men under Adelens trykkende Overgreb vaagner der hos Bybefolknin- gen en fælles Følelse af Harme og Forbitrelse, — de undertrykte Borgere begyn- der uden Hensyn til de Grænser, der før kunde skille, at føle sig som en samhø- rende Helhed, som en Stand, i Modsætning til Adelsstanden. Og denne Følelse vokser i Styrke, da de mærker, at de har Kongemagten med sig, og naaer sit Højdepunkt under Carl X.s Gustavs Belejring. Hin Nat i Februar, da han løb Storm mod Byen for at udslette Danmark af Rigernes Tal og give dets Hovedstad til Pris for sine Soldater, i Nødens Stund paa Københavns Volde, fandt Københavns Bor- gere og Landets Konge endelig hinanden. Vi begyndte dette Afsnit med en Beskrivelse af Byen og dens Befolkning efter en ødelæggende Borgerkrig og en haardnakket Belejring. Og vi slutter det med Fre- den, der i 1660 gjorde Ende paa den treaarige Krig, hvor Landet og Byen havde lidt som aldrig før. I omtrent to Aar havde København udholdt en Belejring af li- dens sejrrigste, mest krigsvante Hær under Anførsel af en af Europas største og mest krigskyndige Feltherrer, og modstaaet alle hans Anfald, — alene det giver en Maale- stok for Byens og dens Befolknings Udvikling i Tiden fra 1536 til 1660. Og dog var København nu saa meget større og især om Vinteren, med Islæg, saa meget vanskeligere at forsvare. Den nye Del af Befæstningen, Volden fra Nørre Port uden om Nyboder til Kastellet, var endnu ikke fuldt færdig ved Belejringens Begyndelse. Den omfattede det store mod Søen aabne Terrain Øst for Gotersgade, der endnu kun var lidet bebygget. Inden for Grænserne af den gamle By se Kortet Side 71 — boede Befolkningen saa meget mere sammentrængt. Vi har ikke, end ikke tilnærmelsesvis, nogen Opgivelse af Byens Folkemængde før 1536, ved Midten af det XVII. Aarhundrede var den efter Beregning naaet op til omtrent 30,000 Mennesker. Men der var stor Forskel paa Københavnerne 1536 og 1660. Efter hin Belejring havde de udmattede og udsultede, saa de knap havde formaaet at slæbe sig op paa Byens Volde, underkuede maatte aabne deres Byporte for en sejrrig Modstandel,