De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

132 KØBENHAVN 1536—1660 Ligesom man i alle nogenlunde velstnaende Huse bugte selv, skuledes slagtede man ogsaa selv. Det foregik som Regel kun een Gang om Aaret i sidste Halvdel af Oktober og første af November; ved denne Slagtning forsynedes Huset med Kød, for hele Aaret, og oven paa Slagtningen fulgte Saltning og Røgning. Ved større Fest- ligheder i Hjemmene har man vel ogsaa købt et Kreatur paa Torvet og ladet det slagte, men sligt blev i Længden for besværligt, hver Gang man skulde bruge en Smule fersk Kød. I aa Herredagen 1557 blev det da bestemt, at Magistraten skulde sørge for, at Slagterne altid var saaledes forsynede med fersk Kød, at alle og enhver, Fattige som Rige, tre Gange om Ugen, Aaret rundt kunde købe fersk Kød i Pun- devis. Slagtere kaldtes i Middelalderen Kødmangcrc og havde deres Boder paa den efter dem benævnede Kødmangergade, der i Tidens Løb er bleven til Købmager- gade. Slagtei- eller Kødmangerboderne laa mellem Klareboderne og Trinitatis Kirke. Rftei Refoi mationen flyttedes de hen paa Hjørnet af Klosterstræde og Skindergade nærmest Graabrødre Torv, og her laa de til 1807. Paa Grund af den med Slagtnin- gen følgende Stank og Urenlighed skulde fra 1577 al Slagtning foregaa uden for Byen. Men Slagternes Rncret paa Handel med fersk Kød bragte dem, ligesom Bagerne, til at spænde Buen for højt. De satte deres Priser efter eget Behag uden at bekymre sig om de lovlige Takster og vilde tvinge Folk til at købe det ringere Kød med det bedre. 1610 blev da deres Eneret til Handel med fersk Kød taget fra dem, og alle og enhver fik Lov til frit og uhindret at føre fersk Kød til Torvs paa Torvedagene. 1613 blev Lavet ophævet som alle andre, og 1623 blev der givet Slagterne en Række Vedtægter, som de skulde have at rette sig efter. Af den skarpe Paamindelse til dem om at afholde sig fra Drukkenskab og Letfærdigheds Ord og Tale, »som ofte blandt dem sker, desværre, Gud til Fortørnelse og Menigheden til Forargelse« faar man en Anelse om, at Slagterne dengang som senere har været nogle slemme Gaster. I 1649 fik Københavns Slagtere en betydelig Forret. Imod at forpligte sig til at dei ikke skulde fattes fersk Okse- og Lammekød i Slagterboderne til Byens For- syning, blev det dem tilladt at købe fede Slagteøksne og andet Kreatur, som de havde Behov, over alt i Riget, — dog at de ikke forsaa sig mod Kongens Reces om Øksenhandelen, som ellers var en adelig Forret. Sei vi tilbage paa den her skildrede Periode og sammenligner Udviklingen af Handelsvirksomheden og Udviklingen af Haandværk og Industri, vil man snart blive opmæiksom paa, at de samme Forhold gør sig gældende paa hægge Omraa- der. Det er den saakaldte »Regalismes« Tidsrum. Og intet Sted har denne fundet en niere fuldgyldig Repræsentant end i Christian IV. I sin levende Interesse for at fremme Landets Købstadvirksomhed i det hele, tager han sig med særlig Iver af Næ- ringslivets Opkomst i Hovedstaden. Og som han sætter Handelsforetagender i Gang, giver Haiidelsprivilegier og opretter monopoliserede Handelsselskaber, søger han paa alle Maader at ophjælpe Haandværket og sætter store Kapitaler ind paa at kalde en Fabriksvirksomhed til Live. Men hans Anstrengelser fik hverken paa Handelens eller paa Industriens Om- raade noget Udbytte, der svarede til de Ofre, der blev bragt. Den kunstig fremkaldte IndListii sygnede, som vi har set, snart hen igen, og alle Forsøg paa at højne og