De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

GADER OG TORVE 139 Om end Regeringen under Enevælden sad inde med ganske andre Midler end tidligere Regeringer til at skaffe sine Bud og Befalinger Hørighed og Lydighed, vai Kampen imod Tidens Mangel paa Renlighed paa Gader og Stræder dog lige haaid endnu. Men den enevældige Arvekonge ønskede bestemt, at hans Residensstad skulde kunne »regnes lige med andre policerte Slæder«, og Regeringen blev ved med sine Paalæg om at holde Gaderne rene, sørge for anstændig Brolægning, oidentlige Rendestene og Belysning om Aftenen. Og fremad gik det, om end kun langsomt. Smitsomme Sygdomme dukkede stadig op som tydelige Vidnesbyrd om, hvor daailig Tilstanden var, og i 1711 ramtes Byen af den store Pest, der i Maanedeine Juni HØJBROPLADS OG CHRISTIANSBORG SLOT OMTRENT 1840 1711 til Marts 1712 bortrev omtr. 23,000 Mennesker og lammede al Handel og Vandel. Ved den store Ildebrand, der i Oktober 1728 — fra Onsdag 20. til Lørdag 23. — lagde de to Femtedele af Byen i Aske, 1670 Bygninger, deriblandt Frue Kirke, St. Peders, Helligaands, Trinitatis og Reformert Kirke, Raadhuset, Universitetet, Re- gensen og Vaisenhuset ni. m. a. — blev der givet Myndighederne god Lejlighed til en ordentlig Oprydning i det gamle, middelalderlige Københavns snævre og klumme Gader. Men trods alle Planer om at faa lavet nye, brede og lige Gader med grund- murede Huse og rigtige Rendestene, blev dog næsten alt ved det gamle. Kun Fred- riksberggade indrettedes i Forlængelse af Nygade i Stedet for de smaa Stiædel, og Kultorvet blev anlagt mellem Mikkel Vibesgade og St. Gertrudstræde. Det var efter det haarde Slag, der havde ramt Byen, ikke det rette Øjeblik at møde op med nye Krav til Borgernes Ydeevne; man maatte være glad ovei blot at faa Byen rejst igen. Kun een Fordring stillede Regeringen, at dei ovei alt i » e store reelle Gader« skulde bygges grundmurede Huse. Men ogsaa den maatte opgi ves efter faa Aars Forløb.