De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

150 KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN var paa 83, 2 mellem 70 og 80, 2 mellem 50 og 60, 5 mellem 40 og 50, 4 mellem 30 og 40 og 14 mellem 20 og 30. Det omtalte Opsving i Søfarten viser sig mest umiddelbart ved, at saa mange tager Borgerskab som Skippere. Medens den aarlige Tilgang i Reglen havde været en 5—6 Stykker, mælder der sig 30 i 1690, 86 i 1691, — i alt i de første 6 Aar af 90erne ikke mindre end 274 Skippere samt et tilsvarende Antal Styrmænd, »Sej- lingsmænd« og Baadsmænd. Halvdelen af Skipperne omtrent var Hollændere, men i Slutningen af Aarhundredet vokser Antallet paa de Danske, da det blev paabudt Vaterskouten, at de Søfolk, der var bosat i Staden skulde forhyres først, fremfor Fremmede, samt at han skulde være nærværende, naar Skippere hyrede Folk. For at opmuntre de Søfarende til at stikke i Søen om Foraaret, blev der lovet Afgiftsfrihed for de første 12 Skibe, der løb ud efter aabent Vande. 1707 blev der indført en Slags Styrmandseksamen, idet det blev bestemt, at alle Skippere og Styr- mænd, som vilde vinde Lavet og fare derfra, skulde underkaste sig en Eksamen og have Attest fra Skipperlavet. Under Krigene mellem Frankrig og England i Slutningen af Aarhundredet, i hvilke de nederlandske Provinser, det tyske Rige og Spanien deltog, maatte Handels- skibene ledsages, konvoyeres, af Orlogsmænd, og Danmark indgik med Sverige 1691 en Traktat til »Navigationens og Kommerciens Sikkerhed«. Kaperier og Opbringelser fra Hollændernes og Englændernes Side, som besvaredes med Beslaglæggelser fra Dansk, medførte betydelige Tab for de københavnske Rederier. Men værre stillede Forholdet sig dog, da den store nordiske Krig udbrød mellem Danmark og Sverige. I 1704 talte Byens Flaade 208 Skibe, men i 1728 trods den betydelige Fremgang, der tog sin Begyndelse straks efter Krigen, kun 228. Medens den islandske og grøn- landske Handel blev saa nogenlunde uanfægtet af Krigsbegivenhederne, gik den ostindiske og vestindiske ganske i Stykker og standsede aldeles 1729. Byen mistede 55 Skibe i Krigen og blev kun i ringe Grad holdt skadesløs ved de saakaldte Sa- tisfaktionspenge. 1726 oprettedes det første Sø-Assuranceselskab i Byen. Det Opsving, Søfarten tog i de sidste Aar af Firserne, havde bl. a. sin Grund i den Tilstrømning af fremmede Handlende, der fandt Sted netop paa den Tid, mere som Følge af uheldige Forhold andetsteds, end ved Københavns egen Tiltrækningskraft. I Seksaaret 1689—1695 tog 97 Mænd Borgerskab som Købmænd, Negotianter, — hvil- ket var en finere Betegnelse, — og Handlende, d. v. s. som Grosserere. Af dem var langt de fleste Udlændinge. København kunde, som det synes, have faaet mange flere af de dygtige, flittige og paapasselige Franskmænd og Hollændere til Borgere, hvis ikke de blev afskrækkede af forskellige Forhold. En fransk Diplomat skriver f. Eks., at en af Aarsagerne til, at der er saa faa rige Mænd i København, er den, »at Fremmede ikke vover at nedsætte sig her paa Grund af de overdrevne Skatter, som her paalægges Folk, der anses for rige. De Indfødte berige sig ikke, fordi de er ligegyldige, elsker Magelighed og alligevel fører et stort Hus; næsten alle holder Vogn og have et rigt besat Bord, hvilket koster mange Penge, da al Ting i Køben- havn er dyrere end i Paris.« De af Regeringen trufne Foranstaltninger til Ophjælpning af Elendigheden efter Krigen, Indrettelsen 1668 af et Kommercekolleginm, Indlemmelsen af Christianshavn i Nabobyen 1674 og Sammensmæltningen af de to Kommuner samt endelig Ophæ- velsen 1688 af det 1651 stiftede store Købmandskompagni, synes ikke at have baaret