De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVET 1660—1728 149 artet Maalestok, men det fik kun en kort Bestand, og Manglen paa Skibe vedblev at være meget følelig. Des mærkeligere maa det forekomme, at Regeringen straks efter Krigen atter viste sig saa ivrig efter at genoptage den oversøiske Handel, der aldrig havde be- talt sig og som i alle Retninger var mere risikabel end Sejladsen paa de nærmere og mere kendte Kyster. Men det eventyrlige derved og den store fortjeneste, som kunde trækkes i Land, maa have virket med et uimodstaaeligt Trylleri paa Sindene i hine Tider, og desuden var Lysten til at gøre den kongelige Hoved- og Residens- stad til et Centrum for Storhandelen ikke mindre end før. Det var erfarne og besin- dige Mænd, der havde været Deltagere i det karaibiske Handelskompagni, som i Pebruar 1662 søgte om Fornyelse af deres Privilegier. De fik allernaadigst, hvad de bad om, men kun for eet Aar, hvilket muligvis hænger sammen med, at Regeringen selv syntes at ville drive denne Fart. 1665 blev to af de karaibiske Øer eller de smaa Antiller, St. Thomas og St. Jan, tagne i Besiddelse af danske Skibe, og i Marts 1671 blev der oprettet et Vest- indisk Kompagni, særlig med Handelen paa disse Øer for Øje. Fire Aar senere tillod Kongen dog alle og enhver af sine Undersaatter at handle herude, naar de kunde opnaa Tilladelse dertil af Kompagniets Direktører. Det Vestindiske Kompagni arbejdede under store Vanskeligheder. Øerne blev befolket med frigivne Forbrydere og Misgerningsmænd fra Fængslerne i København og Bergen, Gouvernørerne kunde kun ved et Slags Rædselsherredømme holde sig ved Magten derude og var undertiden kun lidet bedre end de Forbrydere, de havde at herske over; der udbrød Oprør paa Skibene som paa Øerne, og Sygdom og Uvejr bragte Tab paa Tab. Mere lønnende var sikkert Sejladsen paa Guinea, hvor Danmark under Krigen med Sverige havde sat sig fast paa Guldkysten, og hvorfra der førtes Slaver til Vest- indien. Der synes at være dannet et Guineisk Kompagni omkring 1672, men et nyt blev oprettet 1680. Byens Borgere blev tvunget til at sætte Penge deri. Enhver, der holdt Karosse, skulde f. Eks. være Deltager med mindst 500 Sietdaler, og man maatte betale Bøde, om man havde søgt at unddrage sig. 1670 blev der endelig givet Oktroj paa 40 Aar for et nyt Ostindisk Kompagni, som fik Admiralen Kort Adeler til sin første Direktør. Da den Skaanske Krig, der i det hele virkede lammende paa alle Handelens Omraader, var til Ende, kom der større Fart i dette Foretagende, end man var vant til at se. Hollandske Skippere, der havde sejlet for det Hollandsk-Ostindiske Kompagni, blev hvervet til de Danske Skibe, og Kompagniet havde i det hele og store Held med sig. Bra Slutningen af Firserne er der et tydeligt Opsving at spore i Handel og Søfart. Men hvor elendigt det havde været i det første Tiaar efter Krigen, kan ses alene deraf, at Byens IIan- delsflaade først i 1678 var lige saa stor, som den havde været i 1635. Antallet af Skibe var vel større — 116*) i 1678 mod 88 i 1635 —, men Drægtigheden vai saa omtrent den samme — 2,600 Læster mod 2,370 — hvilket viser, at det sæilig vai mindre Skibe, man byggede nu. Af de 33 Fartøjer paa over 20 Læsters Diægtighed, som Handelsflaaden talte i 1678, var kun 3 over 100, 2 var mellem 90 og 100, 1 *) I dette Tal er dog næppe indbefattet de 22 Defensionsskibe, som uden Tvivl var de største i Handelsflaaden.