De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

148 KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN pagni med fire Hovedparticipanter, Hans Nansen, Borgmester Fin Nielsen, Henrik Møller og Jonas Trellund, den sidste en Raadmandssøn fra Ribe, der havde været Købmand i Amsterdam. Øen deltes i fire Dele, og hver Del udlagdes til Besejling af en af disse Mænd, der selv maatte sørge for andre Deltagere, saa de var to og to sammen og betalte tilsammen 4000 Rdlr. i Forpagtningsafgift om Aaret. Jonas Trellund var dog alene om sin Fjerdingspart af Landet. Det blev forbudt at bruge fremmede Nationers Skibe, men af senere Bevillinger til at leje Skibe i Hamborg sei man, at det skortede paa danske Fartøjer. Det nævnte Kompagni bestod ifølge sit Privilegium i 20 Aar til 1682, da et nyt dannedes atter med Privilegium paa 20 Aar. Den nye Handelstakst, der blev fastsat 1702, skaffede Indbyggerne paa Øen langt bedre Vilkaar end før, men var i samme Grad ugunstig for Købmændene. Det Islandske Kompagni havde mange Vanskeligheder at kæmpe med. De fleste voldede de engelske Skippere, som laa og drev Smughandel heroppe. Det lykkedes Hans P. Bladt, en af Deltagerne i Kompagniet, i 1668 at faa fat paa for- skellige af disse Englændere, der blev dømt til store Bøder, som de maatte punge ud med med det samme. Men gemt var ikke glemt. Da hans Søn Peder Bladt faa Aar senere kom til London, blev han uden videre puttet i Hullet og slap først ud igen, da han langt om længe bekvemmede sig til at stille Kavtion for de Summer, som de engelske Skippere i 1668 havde maattet betale i Bøde. Næst efter den Islandske og Færøiske Handel ansaas Salthandelen eller Sejladsen paa de spanske Havne efter Salt som den bedste, hvormed Kongens Undersaatter kunde »beneficeres.« Paa Grund af det gode Udbytte, den kunde give, var Hollæn- derne da ogsaa meget misfornøjede med, at Københavnerne straks efter Freden slog ind paa den igen, og gjorde sig i 1661 store Anstrengelser for at faa Frederik III. til at frigive Salthandelen, hvilket han dog ikke vilde gaa ind paa. Derimod gav han i August 1665 Admiralen Kort Adeler, Jonas Trellund og den engelske Baronet W. Davidson seks Aars Eneret paa Salthandelen i Danmark og Norge mod en aarlig Af- gift af 100,000 Rdl. Da det kom til Stykket, kunde Kompagniet imidlertid ikke til- fredsstille det store Forbrug, hvorfor Salthandelen blev frigivet et Par Aar efter, paa ny monopoliseret og i 1672 atter frigivet, hvilket giver Holberg Anledning til at sam- menligne den med et Perpetuum mobile. Salthandelens frigørelse blev i Københavns Handelsverden hilst med saa stor Glæde, at Regeringen mente at kunne drage Fordel deraf og lovede alle, som vilde sejle efter Salt, Toldfrihed for et Antal Læster i et bestemt Forhold til Skibets Størrelse, naar Rederne vilde bygge deres Skibe saa stærke, at de i Tilfælde af Krig kunde bestykkes og bruges som Defensionsskibe. Disse gjorde imidlertid ikke i Skaanske Krig den forventede Nytte, og Kongen tænkte da paa at bruge Orlogsskibene til at hente Salt, »paa det vore Baadsfolk derved kunde blive brugte og øvede.« Denne Udtalelse stammer fra Slutningen af 1679, da Freden var sluttet og en Mængde Sømænd blev afmønstret og kom til at gaa ledige. Og af den, som af meget andet, fremgaar det, at man i høj Grad manglede Skibe og da først og fremmest større Skibe i København. Ikke engang det til Landenes Behov nødvendige Salt, et nogenlunde bestemt Antal Skibsladninger, der gav en klækkelig, saa godt som fast Indtægt, var man i Stand til at besørge ved egne Skibe. Under Frederik III. var der bleven anlagt et nyt Skibsbyggeri i København, endda efter en ret stor-