De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVET 1660—1728 147 IL HANDEL, SØFART, INDUSTRI OG HAANDVÆRK. 1660-1728. København voksede stærkt i Folkemængde under Frederik III.s og Christian V.s Regering, men det var ikke en Vækst, der gav Styrke. De Folk, der strømmede til, bragte som oftest kun sultne Munde og tomme Lommer til Byen. 1680 talte Køben- havn, — efter Beregning, — omtrent 42,000 Sjæle, 1690: 60,000 og 1699: 62,000. Men Byens Velstand voksede ikke med Folkemængden. BØRSEN Efter Afslutningen paa den toaarige, ødelæggende Krig i Maj 1660 og paa byens lige saa langvarige Afspærring var Næringslivet fuldstændig ødelagt, alle Foiiet- ninger standsede, alle Forbindelser ophørte og al Velstand tilintetgjort. Det gjaldt hurtigst muligt at tage fat igen for at skaffe Penge til Veje. Vi har i et foregaaende Afsnit omtalt, hvor lidet de store Anstrengelser, dei blev gjort fra Christian IV.s Side paa at fremme Københavns Handel, blev kronet med Held. Af alle de store Foretagender havde i Virkeligheden kun Nordhavsfarten, den i alle Retninger naturligste og sundeste, kastet noget af sig. »Islands og Færøs Handel« hedder det, »har været det allerfornemste, som Hs. kgl. Majestæts Hoved- og Residens- stad i mangfoldige Aar har været med beneficeret, og som noget Købmandsskab her i Staden har forvaltet.« Det var da her, man straks tog fat paa ny. 1662 oprettedes et nyt Islandsk Kom-