De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

146 KØBENHAVN 1660—1807 Ko, hvert Faar han havde paa Græs. Under den skaanske Krig løb Skatterne med Krigsstyr o. s. v. højere op, end nogen Sinde før. I Krigens første Aar var Byens samlede Skattebyrde 103,062 Rdlr., men af de store Restancer ses det bedst, hvor haardt det holdt, trods Eksekution, at faa Pengene drevet ind. Og saa kom endelig de saakaldte »frivillige Laan« til Kongen. Det var vel kun den velstaaende Borgerklasse som Kræmmerlavet f. Eks., der nød den Ære at blive anmo- det om »at gribe Hs. Majestæt under Armene«, som det hed, og hjælpe ham efter VESTERBROGADE 1905 Evne til Krigens Fortsættelse. Kræmmerlavet maatte saaledes i 1678 forstrække Kon- gen med 12000 Rdlr., for hvilke de fik kgl. Obligationer. Hvis man kan stole paa den svenske Gesandts Indberetninger, anmodede Chri- stian V. i 1693 Byens Magistrat og de fornemste Borgere om et Laan, som vel og- saa vilde være gaaet i Orden, om ikke Gehejmeraad Chr. Siegfried Piessen havde gjort Kongen opmærksom paa, hvor nedbrydende det var for Majestætens Respekt, at man saaledes skulde gaa om med en Bog og tigge Penge sammen. I øvrigt ser man af Christian V.s Optegnelser, at han, som i adskillige Retnin- ger mindede om sin Farfar Christian IV, med Hensyn til Besættelsen af Byens civile Øvrighedsposter havde en sund og forstandig Opfattelse af Forholdene. Til Præsident i Staden skulde man helst have, skriver han, en Mand af borgerlig Her- komst; han behøvede ikke at have studeret, men skulde være fornuftig, skikkelig, erfaren i Lov og Ret, kendt med Byens Tilstand og kyndig i Commercierne samt tilforn have forrettet anden Tjeneste og forholdt sig tro og ustraffelig.