De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

INDRE FORHOLD 145 sig til Enevælden. Den unge Konge selv var i høj Grad afholdt, munter og om- gængelig. »Gamle Folk liar fortalt mig«, skriver Suhm, »at Kongen talte med en- hver, som var til Stede ved Kuren. I Ridehuset kom han daglig og øvede sig, saa han holdtes for en af de største Ryttere i Europa. Der kunde enhver tale med ham. Ofte red han igennem Gaderne; Borgerne stod for aabne Vinduer med (ilas i Hæn- derne og drak hans Sundhed, slog og efter Tidens Brug ofte Glasset ud paa Gaden og itu; ofte drak de ham til og han gjorde dem Besked. Enhver skikkelig Borger kunde da gaa i Kongens Kælder og frit drikke Rhinskvin.« Der er næppe Tvivl om, at Christian V. med sine lystige Gilder og sine mun- tre Farter om Natten gennem Byens Gader og med sit personlige Mod og sin Del- tagelse for Byen og dens Vel, har staaet de loyale Københavneres Hjærte langt nær- mere end hans tavse, tilbageholdne og beregnende Fader. Og det var et Held, ti han stillede store Fordringer til Byen og dens Borgere. Trods Privilegiernes Ud- talelser om Indkvarteringsfrihed i Fredstid holdtes der dog næsten stadig en 2000 Mand i Byen; I den skaanske Krig løb det op til 4—5000, og de, der havde ventet, at det, skulde blive mindre efter Krigen, blev bedrøveligt skuffede. Ti da Kongen »heller end gerne« saa, at hans kære og tro Borgerskab blev forskaanet for den hidtil hafte Besværing med Vagter og deslige, »har vi til den Ende en Del af vore Tropper herind ladet komme, som her i Garnisonen stedse forbliver og Borgerska- bet straks afløse skal.« Ti Aar efter Krigen laa der endnu i København 5,400 Mand. Naar Byen fandt sig i denne haarde Indkvarteringsbyrde, der svarede til en aar- lig Udgift af 20—25000 Kr. laa det sikkert i, at man ikke havde glemt, hvor uanet og pludseligt Carl X. Gustavs dobbelte Overfald var kommet i 1658. Der gik næppe nogen Vinter med Islæg paa Sundet i Frederik III.s og Christian V.s Tid, uden at der opstod Rygter om, at Svenskerne var paa Færde. Derfor maatte man tage mod Byrden »eftersom det har allernaadigst saa behaget Hs. kgl. Majestæt og findes nød- vendigt til enhvers Konservation.« Men den med saa store Ofre vedligeholdte Garnison kom alligevel paa Grund af Kommandantens, den yngre Hans Schaks, Uduelighed ikke til at gøre nogen Gavn, da Svenskerne under Carl XII. i August 1700 gik i Land ved Humlebæk og rykkede frem mod Hovedstaden. Borgerskabet under den gamle Stadshauptmand, Guldsmeden Niels Enevold- sen, der havde kæmpet paa Volden i 1658—59, og den energiske Brygger Johannes Meller, opfordrede forgæves Kommandanten til at møde Fjenden. Og i 1728, da der under den store Brand manglede Vand og Bønderne kom kørende med deres Vogne og Sluffer for at føre Vand ind til Byen, maatte de blive holdende udenfor. Kom- mandanten havde givet Ordre til, at Byens Porte ikke maatte aabnes, — og hvor- for? Fordi man kunde risikere, at Kongens fine, dyrt betalte hvervede Soldater vilde finde paa at desertere! Som det var gaaet Byen med Indkvartering, var det ogsåa gaaet den med Skat- ter. Trods alle smukke Ord om Skattefrihed for Statsskatter betalte København i 1668 og senere over 30,000 Rdlr. i Skat om Aaret foruden den trykkende Konsum- tion, d. v. s. en Afgift, som blev svaret af alle Fødevarer, der bragtes til Byen, al hvert Kreatur, der blev slagtet, af hvert Par Støvler, der blev syet, af hver Mil, der blev kørt paa lejet Vogn, o. s. v., o. s. v. Folk, der skulde giftes, betalte Kopulations- penge, Husbonden betalte Folkeskat, Landmanden Græspenge af liver Hest, hver