De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

174 KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN Synligt for Øjet aabenbarede Skibsfartens og Søhandelens Fremblomstren sig ved de prægtige Bygninger, der for deres Skyld blev rejst langs Havnen, lige fra Christian VI.s store, smukke Toldkammerbygning paa søndre Toldbod og de mæg- tige Pakhuse, der eflerhaanden blev rejst paa de gamle Tømmerpladser, til Asiatisk Kompagnis stilfulde Kontorer og Pakhuse ovre paa Christianshavn. Men mest af alt vidnede dog Børsens Reparation i 1745 om, at man var inde paa bedre Tider for Handel og Søfart. Christian IV.s herlige gamle Børs havde længe ligget hen i det sørgeligste Forfald. Ved denne Istandsættelse blev Rampen prydet med to Figu- rer forestillende Merkur og Neptun. De var en Gave fra den ofte nævnte Købmand Andreas Bjørn; medens Merkur paa Grund af Brøstfældighed har maattet vige Plad- sen for en ny Figur, trodser Neptun endnu Tidens Tand. Den begyndende Storhandel fremkaldte en Omvæltning inden for de københavn- ske Handlendes Kreds, idet der nu opstod Storkøbmænd eller Groshandlere, Gros- sere. I Forordningen om Kommercien af 4. August 1741 drages der en skarp Grænse mellem Groshandlere og Detailhandlere. Tidligere havde Byens »Købmænd«, der alene havde Lov til at handle en gros, tillige haft Lov til at handle en detail, fra aaben Bod, men dette blev nu forbudt. For at være Groshandler skulde man selv kunne indføre Varerne fra deres Produktionssted, med andre Ord, Grossereren maatte være Skibsreder eller i hvert Fald eje Part i Skib. Regeringens Tilbøjelighed til at ordne og lede Udviklingen af Handel og Indu- stri kommer skarpest frem i Indretningen af det »Almindelige Magasin«. De frem- mede Raavarer, der bragtes til Byen, skulde bearbejdes af de indenlandske Fabriker, af hvilke det langt overvejende Antal fandtes i København; disse skulde atter afle- vere det færdige Produkt til det »Almindelige Magasin«, der ved tvungne Laan blev sat i Stand til at give Forskud for Varerne. Herfra gik de saa atter ud til de kø- benhavnske Detailhandlere, Kræmmerne, der under store Bøder og Fortabelse af Lavsret m. m. maatte forpligte sig til ikke at indføre saadanne Varer fra Udlandet, som fandtes i det Almindelige Magasin, særlig af Silke og Uld. Det var ikke blot Københavns Kræmmere, der skulde forsyne sig herfra, men det var Kræmmerne i hele Landet. København blev paa en Maade Grossisten mellem de danske Købstæ- der. De store Toldlettelser der tilstodes København i Aarhundredes Løb, skulde kun bidrage til at forøge Virksomhederne og nedsætte Priserne og ventedes saaledes at komme det hele Land til gode. Den Overvægt København fik over de andre Byer i Landet, som her maatte hente en stor Mængde Fornødenheder, fremkaldte vel en livlig indenlandsk Søfart og Handel, men det store Maskineri virkede alligevel ikke til Tilfredshed og endnu mindre med Vinding. Ti trods alle Anstrengelser viste det sig paa de fleste Omraa- der umuligt at fremstille lige saa gode Varer som Udlandet. Tilmed var de inden- landske Varer en Del dyrere end de udenlandske. Tiltrods for alle Løfter og Forplig- telser vedblev Kræmmerne i København da ogsaa stadig at indføre Varer, særlig af Uld og Silke, fra Udlandet. Men Regeringen var ikke for intet en enevældig Rege- ring. For at straffe de opsætsige Kræmmere, der sad kgl. Majestæts Forordninger og Mandater overhørig, fik Magasinet nu Tilladelse til at holde Detailudsalg, saa Køberne kunde handle med Magasinet uden at behøve at gaa til Kræmmerne, Tol- den paa udenlandsk Silke og Klæde blev forhøjet og Kræmmerne idømt en meget betydelig Bøde. Men alt, hvad Regeringen opnaaede, var at fremkalde et umaadeligt