De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

= HANDEL OG SØFART 1728—1807 173 tion, end at binde det sammen med Hyssing. Broen selv skildres ved samme Tid som saa brøstfældig, at »den ikke uden største Fare kan befares af Vogne.« Umid- delbart Sønden for Knippelsbro laa stadig »Havfrugrunden« og hindrede Sejladsen, og lige uden for Toldbodbommen maatte Skipperne tage sig i Agt for et gammelt sunket Vrag med ikke mere end to Fod Vand over sig. Det første Tegn paa, at der oprinder nye og bedre Tider for Skibsfarten, er Anlægget af en Dok. En saadan havde man alt i 1681 begyndt at bygge paa Bre- merholm, paa den vestlige Side af nuværende Peder Skrams Gade; men Arbejdet var bleven opgivet, og det var først den af Søværnet saa højt fortjente Grev Danne- skjold-Samsøe, hvem det lykkedes, om end med stort Besvær, at faa Sagen ført igennem i Aarene 1734—1739. Dokken, der blev indviet med stor Højtidelighed 26. Maj i sidstnævnte Aar, og som i lange Tider hørte med til Københavns største Se- værdigheder, var i første Række indrettet for Orlogsskibenes Skyld, men blev ogsaa benyttet til Reparation af Handelsskibene. Af mere almen Interesse for Havnelivet blev Havnepolitianordningerne af 1744, ved hvilke de forskellige Fartøjer fik anvist deres Liggeplads i Havnen. I Mundingen af Byens gamle Havn, Kanalen langs Børsen, laa de store Skibe, som i det hele taget kunde flyde ind, hvad de sjælden kunde, før de var halvt losset, hvilke skete i Pramme ude mellem Pælene. Vi har først i de sidste Aar set Finlappernes store, tømmerlastede Skibe forsvinde fra denne Plads, i Hukket ved Børsen, hvor de laa med gammelt Privilegium fra Frederik II.s Tid. Her laa ogsaa de Skibe, som lossede Korn og Stykgods. Inden for Holmens Bro og hen til Højbro havde Fartøjerne med Fetaille, tørret og saltet Fisk, deres Plads. Fiskerbaade og Pramme skulde ligge til mellem Højbro og Marmorbroen, altsaa ved Gammel Strand. I Frederiksholms Kanal uden for Marmorbroen samt i Nyhavn fik Brændeskuderne deres Liggeplads. Endelig blev Havnen Nord for Knippelsbro opmudret, og fra Toldbodbommen til Nyhavns Hoved blev der sat en Række Duc d’Alber, som de større Skibe kunde fortøje imellem. Kystlinien indenfor var alt bleven reguleret i Begyndelsen af Aar- hundredet ligesom Havnens Grænse mod Øst blev dannet af den saakaldte »Hønse- bro«, der dannede Skellet mellem Handels- og Orlogshavnen. Imellem Duc d’Alberne og Hønsebroen var der fra Tolbodbommen til Nyhavns Hoved et Sejlløb paa 200 Fods Bredde og 20 Fods Dybde. Ovre paa Christianshavnssiden fremstod i Løbet af det XVIII. Aarhundrede ved Opfyldning den lange Række »Pladser«, der har haaret forskellige kendte Handels- mænds Navne fra hine Dage ned til vore Tider. Den nuværende Christiansholm var den ældste, oprindelig paabegyndt som Motzmands Plads. Grønlandske Handels Plads tillige med Krøyers og Wilders Pladser hed oprindelig Bjørns Plads, efter den bekendte Købmand Andreas Bjørn, der fik Tilladelse til at foretage Inddæmninger og Opfyldninger her i 1735. Derefter kom Asiatisk Kompagnis foran omtalte Plads samt Schimmelmanns og Fabritius’ Pladser. Syd for Knippelsbro fik Købmand Jan van Osten i 1748 Tilladelse til at opfylde og inddæmme Arealerne omkring den gamle Grønnegaards Havn, hvorved Holms Plads og lysk Plads fremstod, og helt nede ved Langebro anlagde Rebslager og Skibbygger Appleby sin Plads, medens Bodenhoff indrettede sig mellem Bjørns Plads og Christianshavns Vold; denne Plads gik senere delvis over til Marinen og delvis til den bekendte Hambro og kaldes endnu i vore Dage snart BodenhofTs, snart Hambroes Plads.