De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 1728 — 1807 177 see, til stor Fortvivlelse for baade Fabrikanterne og de Handlende, der saaledes paa een Gang saa sig berøvet den Støtte, de hidtil havde haft. Detailhandelen i København havde i Tidens Løb ordnet sig i fire forskellige Lav, som dog ikke havde meget andet tilbage af de gamle Lav, end Navnet. Det ældste og stadig det, der ansaa sig for det fornemste, var Silke- Ulden- og Lærreds- kræmmerlavet, der fik sine Lavsartikler i 1688. Urtekræmmernes og Sukkerbagernes Lav skrev sig fra 1693, Vinhandlernes fra 1694 og Hørkræmmernes Lav fra 1722. Til Urtekræmmernes Lav hørte dengang ogsaa Isenkræmmerne. Kræmmerne havde Forpligtelse til at købe deres Varer paa det Almindelige Magasin, der gav dem Kre- dit inden for visse Grænser, men da de tjente niere paa de fremmede Varer, og da Efterspørgslen efter de hjemlige kun var ringe, dreves der en betydelig Smughandel med ulovlige Varer. Det hedder sig i en officiel Skrivelse af 1746, at »det er en bekendt Sag, at Kræmmerne i Almindelighed ikke agter det saa nøje med et Par Tyller Eder om Dagen, naar de derved ser deres Lejlighed til at debitere deres Va- rer«, lige som det er Gud og hver Mand vitterligt, at »Kræmmerne daglig studerer paa Innovationer, for at kunne indsnige contrabande Varer«. Man løb ikke saa ganske let til at opnaa Borgerskab i noget af Handelslavene. Først skulde der som Regel gaa en lang Læretid, 7 Aar, som Dreng, hvorefter man aflagde Svendeprøve og derpaa »stod« som Svend i 3 Aar. Efter udstanden Læretid maatte man endelig bestaa den saakaldte »Interessenteksamen«. Medlemmerne af Silke- Ulden- og Lærredskræmmerlavet hed Interessenter, idet de maatte indtræde som Parthavere i det Uldmanufaktur eller den »Rask- Chalon og Flonelsfabrik«, som Lavet efter Kommerciekollegiets Opfordring havde anlagt. Regeringens Iver efter at faa oprettet nye Fabrikker kom nemlig til Syne i Lavsartiklerne allerede i Christian V.s Tid. Det hedder allerede da, at Lavene skulde gøre sig den yderste Flid for den indenlandske Industris Opkomst og Befordring. I Urtekræmmernes Lavsartikler var det paabudt dem at anlægge nogle Poler- og Slibemøller, — Isen- kramhandelen var jo nemlig lagt ind under Urtekræmmerlavet — men dertil havde de ikke følt synderlig Lyst. For dog ikke at udsætte sig for Kommercekollegiets Vrede, hvis de slet intet gjorde i Retning af Fabriksdrift, ansøgte de i 1761 om Pri- vilegium paa at drive et Sukkerraffinaderi og Aaret efter kom et lignende Andragende om Privilegium paa en Tobakspibefabrik samt en Kartefabrik, men Kommercekolle- giet lod dem ikke slippe, og 1767 maatte Urtekræmmerlavet købe Fileværket ude i Dyrehaven, almindelig kendt som Raavaddams Fabrikker, hvilket er en Poivansk- ning af Rodevaldsdam, hvoraf første Del er Navnet paa Værkets Giundlæggei. Det store Antal Groshandlere, hvormed København pranger ved Aaihundredets Midte, kan næppe tages fuldt for gyldigt. Der opregnes en firsindstyve Navne, men kun Halvdelen af dem var virkelige Grossister, og af dem var igen kun de allerfærre- ste formuende Folk. Det var netop i det Aar— 1750 — at den dygtige og ansete Andreas Bjørn eller Ailders Bjørnsen, som han egentlig hed, en Bondesøn fi a Skelskøl kan- ten, døde fra sine mange og store Bedrifter. Samme Aar kom en jysk Bondesøn, Niels Ryberg, til København og aabnede en lille Kommissionshandel og privat As- suranceforretning og hele Aarliimdredet ud var han en af de mest fiemi agende af Byens Handelsmænd. Joost van Hemert, Fabritius og Wewer samt Reinhaid Iselin