De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

_______________________________ __________________________ 182 ________ KJØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN lange det. Nødvendigheden af, at det blev billigere at komme ind i Lavene vil for- staas, naar man hører, at en Skomagersvend maatte betale en for de Tider saa be- tydelig Sum som 42 Rdl. for at komme ind i Skomagerlavet. Det var Regeringens Hensigt ikke blot at arbejde hen imod større Næringsfrihed, men tillige at højne den danske Haand værkerstand; og det kunde nok gøres nødigt. Kun Snedkerne synes at have leveret Arbejde, der kunde taale Sammenligning med de indførte Møbler, der forhandledes paa Børsen. Allerede i 1720 havde de Snedkere, »der gjorde fint og indlagt Arbejde«, andraget om at faa et Par af de ledige Boder paa Børsen, saa de selv kunde sælge deres Arbejde uden Kræmmernes fordyrende Mellemkomst. Og i 1759 hedder det: »Af allehaande Boskab eller Møbler gjordes i forrige Tider lidet eller intet hos os selv, uden alene til Bondens Brug. Alt hvad der saas i de saakaldte skikkelige (d. v. s. bedre) Folks Værelser, var gemenlig hollandsk eller tysk Arbejde, særdeles indlagte Skabe, Skatoller og Dragkister, Gueridons, Ta- bletter, Taburetter, lakerede Borde o. s. v. I den Post har vi kendelig forbedret os, siden Tolden paa saadanne fremmede Trævarer er bleven forhøjet, da der nu over- alt, paa Landet saa vel som i Slæderne, findes Snedkere og Stolemagere nok til allehaande fint Træarbejde. Ja, i Steden for at vi i dette Aarhundredes Begyndelse lod komme en slet og ret Ryslæders Stol fra Lybæk, saa sende vore Stolemagere nu deres Arbejde herfra til Petersborg«. Der indførtes dog stadig store Mængder af finere Møbler fra Udlandet. For at standse denne Indførsel greb Kommercekollegiet i 1777 til at oprette et Møbelmaga- sin eller rettere et Magasin af Modelmøbler. Ved at forsyne Haandværkerne med gode Modeller og Dessins haabede man »at indføre den gode Smag hos vore Pro- fessionister», — saa at Publikums »Begærlighed efter retskaffent godt og fint Arbejde« kunde blive tilfredsstillet — samtidig med at unge Haandværkere kunde blive op- lært og faa gode Materialer og god Afsætning. Møbelmagasinet, under hvilket der arbejdede 5 Værksteder, fik sit Udstillings- og Salgslokale i det nuværende Magasin du Nords Gaard. Alt, hvad der udgik herfra, skulde til Købernes Garanti være for- synet med Magasinets Stempel. Det udstrakte sin Virksomhed ikke blot til Møbler, men ogsaa til Kareter, Spejle og Bord- og Forskærerknive, men fik dog navnlig Be- tydning for Snedkerne. Uagtet der i eet Aar solgtes for 20,000 Rdl., kunde Maga- sinet dog ikke betale sig, og efter faa Aars Forløb gik det ind. Snedkerne udgjorde Eliten af Kjøbenhavns Haandværkere. I de andre Lav saa det kun sørgeligt ud. Daarlig og ringe Undervisning i Haandværket, kummerlige Ud- sigter, selv for en Svend, snevre Forhold og snevert Syn. Et eneste lille Træk er op- lysende for Haandværkerens Stilling i Samfundet i Kjøbenhavn. Han kunde lige saa lidt i Aaret 1800 som i Aaret 1400 faa Sæde i Byens Raad. Det er først ind i det XIX. Aarhundrede, at man finder Haandværkere mellem de 32 Mænd, der repræ- senterede Byen og Byens Interesser. Nedenstaaende Tabel vil vise de københavnske Haandværkeres Tal og den der- ved angivne Udvikling i Haandværket paa forskellige Tider. Bagere................ Bogbindere........... 1723-27 1761 1798 1897 47 52 50 225 Forretn. med 1626 Arb. 11 34 34 140 — » 869 —