De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL 1728—1807 181 Lavsmedlemmernes Antal snart maatte synke stærkt. Og da Lavet samtidig fik Re- geringen til at sætte strenge Bøder for de Kræmmere, der lokkede Kunder til sig ved at give »Tilgift« — Sukkerbagerne er som bekendt vedblevet at give Tilgift til de seneste Tider — kunde det se ud, som om den gamle Lavsaand havde sejret. Det var dog ikke Tilfældet. Gennem den store Tilgang at tyske Haandværkere, som Byen havde haft efter Branden i 1728 ved dens Genoplørelse og Christiansborgs Bygning, holdtes vel de zunftmæssige Former, ligesom Fordringerne om Blaa-Man- dag og Fordommene mod uægte fødte Børn, vedlige med usvækket Styrke. Men Lavs- væsenet undermineredes mere og mere ved det store Antal Haandværkere og Hand- lende, som fik Lov til at tjene deres Brød som Frimestre. Næppe havde Regeringen udvist de foran omtalte Indrømmelser lige over for Urtekræmmerlavet, føi den tog med den ene Haand, hvad den havde givet med den anden, tolk fik glatvæk Tilla- delse til at nedsætte sig som Urtekræmmere uden at opfylde de nylig nævnte Betin- gelser, og Handelen med ostindiske og kinesiske Varer blev givet fuldstændig fri lige- som Handelen med Te og Kaffe. Regeringen havde endelig faaet Øjet op for, at den megen Tvang ikke altid var heldig, og optraadte over for Lavenes urimelige toi- dringer med større og større Skarphed. Kun over for saadanne Haandværk, som væsentlig udøvedes af Udlændinge, og da særlig af Tyskere, var man nødt til ved- blivende af vise noget af den gamle Føjelighed og Seen igennem Pingre, tor at Svendene, som man ikke kunde undvære, ikke skulde pakke deres løj og vandre hjem til Tyskland igen. Der udstedtes i denne Periode endnu en Del Lavsartikler i Hovedsagen af samme Karakter og samme Aand som tidligere — saaledes fik Tobaksspinderne nye Lavs- artikler 1750, Strømpevæverne 1751, Smedene 1752, Vognmændene, Malerne og Pa- rykmagerne 1753, Naalemagerne 1755, og endelig fik Urmagerne og Nagelsmedene, der hidtil havde været i Lav sammen og med Grov-, Anker- og Klejnsmede, Artik- ler som selvstændige Lav. Men i 1761 slaar Regeringen ind paa en ganske ny I o- litik over for Lavene, særlig under Paavirkning af den mod Lavsvæsenet meget fjendtlige Generalprokurør Stampe. Naar det danske Haandværk er slettete og dy rere end Udlandets, siger han, ligger det for en stor Del i Mangelen paa Konkur- rence, der er en Følge af Lavenes Eneret. Skaffer man lettere Adgang til La vene, vil man faa bedre og billigere Arbejde, og ved at fordre Svendeprøver ve Lavene kan man sikre sig, at Drengene lærer noget ordentligt og ikke blot bliver brugt i Mestermadammens Køkken, ti Mestrene burde gøres ansvarlige for Sven e stykkets forsvarlige Udførelse. Det var Urtekræmmerlavets anmassende Klageskrift i Anledning al een oran omtalte Frihed til Handel med Te, Kaffe m. ni., deres Forsøg paa »at gøre Urte- kræmmernæringen til et Slags Fideikommis eller Stamhus foi sig selv, B0™ °£ e scendenter«, der bragte Stampe i Harnisk. Svaret paa Urtekræmmerlavets age, er kom i Form af Reskriptet af 10. April 1761, skyldes ham som Regeringens Konsu- lent. Og i den deri udtalte Grundsætning, at det i en vel indrettet Stat »i e e e lig bør formenes nogen at ernære sig paa hvad lovlig Maade, han bedst ye og *ailS mærker man en Forstaaelse af Frihedens Betydning for Arbejdet, dei i ir e ig e den indvarsler en ny Tid. Nye Lav maa for Fremtiden ikke oprettes, og nye avs artikler kan kun ventes konfirmerede, naar de uden Bryderi ellei Omkostning og mod en Afgift af nogle faa Rigsdaler tilsteder Adgang for enhver, der maatte for-