De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

184 KJØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN Tallene fra 1723—27, 1761 og 1798 angiver Antallet af Mestre, af hvilke sand- synligvis de fleste har arbejdet selvanden. I mange Tilfælde har de kun haft en Dreng til Hjælp, og det var de færreste, der havde mere end et Par Svende. Kun i Murer- og Tømmerlavene saa man en enkelt Mester beskæftige et stort Antal Svende. Saaledes havde i 1794 20 Tømmermestre ikke mindre end 479 Svende og 71 Drenge og 35 Murmestre 512 Svende og 79 Drenge. Der forefaldt i dette Tidsrum forskellige skarpe Sammenstød mellem Mestre og Svende, »Ustyr og Sammenrottelser«, som det hed i Tidens Sprog, der i Reglen først og fremmest gav sig Luft i Arbejdsnedlæggelser. Kun enkelte Gange — i 1763 og 1794 — angives Grunden til Uenigheden at være Fordring om højere Dagløn. Som oftest var det Overgreb fra Mestrenes Side eller Selvraadighed og pludselig Lyst til at »spadsere«, det vil sige tage sig fri, eller zunftmæssige Etikettespørgsmaal fra Sven- denes Side, der kom dem imellem. Arbejdsstandsningen i 1794 var den alvorligste, som fandt Sted i det XVIII. Aarhundrede, og som Anledning til den store Reform af Lavsvæsenet, der fandt Sted ved Forordningen af 21. Marts 1800, tillige den mest betydningsfulde. En halv Snes Aar, før Urolighederne brød løs 9. Juli 1794, havde der været Gæring i Tømmerlavet i Anledning af Lønspørgsmaalet. Paa denne Dag rejste Svendene Fordring om en almindelig Lønforhøjelse fra 2 Mk. om Dagen til 2 Mk, 8 Sk. Medens Forhandlingerne herom endnu var svævende, blev et Par tyske Tømmersvende, som i Utide havde forladt deres Plads, fængslede og idømt 6 Dage paa Vand og Brød, hvorefter de atter skulde gaa i Arbejde. Denne Arrestation bragte samtlige Tømmersvende til at nedlægge deres Arbejde, som de nægtede at genop- tage, før deres fængslede Kammerater var sat i Frihed. Følgen var, at Tømmer- svendekroen i Adelgade den 4. August blev besat af Soldater, der førte 202 Svende, som ikke vilde falde til Føje, som Arrestanter ud i Kastellet, hvor dog en Del lo- vede at gaa i Arbejde og slap fri. Allerede to Dage senere blev 122 af Oprørerne dømt til 4 Maaneders Arbejde i Jærn, hvilket dog straks efter forandredes til Udvis- ning af Landet, hvorpaa de øjeblikkelig førtes om Bord paa tre Kanonbaade og sendt over Østersøen til Tyskland. Men nu brød det løs over hele Linien; i en stor Mængde Lav gjorde Svendene fælles Sag med Tømrerne, og hele Byen kom i Bevægelse. Den 11. August blev der nedsat en Kommission med den fordomsfri og humane Colbjørnsen til Præsident for at undersøge hele Arbejderspørgsmaalet, og efter at denne 12. August havde for- handlet med Tømmersvendene og hørt deres Klager og Krav, kom der Ro i Sin- dene. De udviste Svende skulde faa Lov til at vende tilbage uden at behøve at frygte for Straf, deres Ønsker om Lønforhøjelse skulde blive taget under Overvejelse og Adgangen til at blive Frimester skulde blive lettet m. m. Samme Dag gik Sven- dene i Arbejde paa ny, men Kommissionen arbejdede videre paa Grundlag af de indvundne Erfaringer. Uagtet der baade i Kommissionen og hos den oplyste Del af Befolkningen var almindelig Stemning for at skride til Lavsvæsenets Ophævelse, vovede Regeringen dog ikke at gaa saa vidt. Ved Forordn, af 21. Marts 1800, ved hvilken alle de gamle Lavsceremonier og Fordomme blev forbudt, Forholdet mel- lem Mestre, Svende og Lærlinge ordnet og Adgangen til Lavene og til at blive Fri- mester betydeligt lettet, blev der endelig og for Alvor gjort et mægtigt Skridt frem. Den Stræben i Retning af større Frihed, der under Paavirkning af GeneralprokLi- rør Stampe en Tid kendetegner Regeringens Optræden over for Haand værket, finder