De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

INDUSTRI 1728-1807 185 man intet Spor af i dens Forhold over for Industrien. Her arbejdes der stadig under den stærkeste Tvang. Fabrikvirksomheden skulde fremmes, det koste saa aldrig saa mange eller saa store Ofre. Men kun paa ganske enkelte Omraader naaede de hjem- lige Fabrikker at levere Varer, der kunde taale Sammenligning med Udlandets, og Regeringens skarpe Forholdsregler for at tvinge Folk til at købe de hjemmelavede Varer, kronedes kun i ringe Grad med Held. Talemaaden: Hjemmegjoit Føj kaldes med et gammelt Navn Kræmmerulykke, angiver tilstrækkelig tydeligt, hvor ringe Folkegunst de hjemlige Fabrikata kunde glæde sig ved. Og hvor mange Gaver, Præ- mier, Opmuntringer og Toldbeskyttelser, der end blev Fabrikkerne til Del, foimaaede dog kun de færreste at holde sig oven Vande. »Hilft auch alle Fabriquanten, die der Zeit um Besserung flehen«, hedder det i et Nytaarsdigt 1757. Men hvad kunde det nytte at hjælpe Fabrikanterne, naar de ikke var i Stand til at fabrikere saa gode Varer, at Folk fandt deres Fordel ved at købe dem? I 1742 beklagede Kjøbenhavns Kræmmere sig over for Byens Magistrat over »Fabrikanternes Udygtighed og daai- lige Varer« og i 1754 skriver de igen, »at de med Skræk maa se paa de stadig i Antal tiltagende Fabrikanter, hvis Varer efter deres Skøn stadig er slette, uafsætte- lige, efter egen Fantasi forfærdigede og dyre«. Det merkantilistiske Handelssystem, der havde været raadende i det sidste Par Hundrede Aar omtrent, skulde snart have udspillet sin Rolle. Men endnu viste det dog sin Livskraft i de to Toldforordninger af 1762 og 1768, der bragte nye Indfør- selsforbud og nye Begunstigelser for Kjøbenhavn paa Provinsbyernes Bekostning. Struensees korte Magtperiode medførte Forandring paa dette Omraade som paa saa mange andre. Det er foran omtalt, hvorledes han i 1771 ophævede General magasi- net. Det var et Udslag af hans i og for sig rigtige, men alt for hovedkulds og hen- synsløst gennemførte Grundsætning, at der ikke var nogen Grund til at holde ha- brikker oppe, som ikke havde Betingelser i sig selv for at kunne leve. Hans Beslutning ikke længer at drive nogen Fabrik for kongelig Regning virkede som et Tordenslag paa den store Mængde Fabrikker, der kun havde eksisteret ved Hjælp af Gaver og Understøttelser paa alle Maader. Den ene Fallit fulgte efter den anden, den ene Fa- brik gik i Staa efter den anden, og en Mængde Arbejdere blev brødløse og maatte søge til andre Steder. Efter en Samtidigs Optegnelser forlod omtrent 5000 Aibejdeie Kjøbenhavn. Endelig fik den med saa store Ofre opklækkede Fabiikviiksomhed sit Grundskud ved Toldforordningen af 3. September 1771, ved hvilken det gamle Be skyttelsessystem ganske blev opgivet og Indførsel af alle Slags Fabrikata tilladt mo en Told af 7% Procent. Da Guldberg efter Struensees Fald kom til Roret, blev Statsskibet snart lagt over paa den anden Bov. Generalmagasinet blev genoprettet og Fabi iksvir <som le den understøttet som før, — ja, i langt højere Grad end før. Kun vedblev man i<c i samme Grad som tidligere at anlægge Fabrikker i Kjøbenhavn, nu lagees e ^gsaa ud i Provinserne, snart i Købstæderne, snart paa Landet, hvor oi o ene e s egnede sig dertil. Naar man med de store Ofre for Øje, som tidligere Regeringer havde bragt Fabriksvirksomheden, allligevel kunde sige i 1786, »at ce este oian staltninger til den nationale Industris Befordring tog deies Begyn e se i «, vi det forstaas, at det var meget betydelige Foranstaltninger. Fia 1777 ti vai a ogsaa — ifølge Carl Bruun — Fabrikkernes Antal steget fra 128 til 153, Arbejder- nes fra 6,068 til 12,962 og de fabrikerede Varers Værdi fra 580,000 Rdl. til 7-0,000.