De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

SØFAR T OG HANDEL 1728—1807 189 Trods de store, aarlige Tab udviklede der sig et rigt og et blomstrende Han- delsliv i København i sidste Halvdel af det XVIII. Aarhundrede. Men det var et Blomsterflor paa usikker Jordbund, ti det udfoldede sig paa Grund al Krig, og al Handels naturlige Forudsætning er Fred. De tre Tidsrum, der betegnes som »glim- rende« for Byens Handel, er da netop de samme, som betegnes ved den preussiske Syvaarskrig, den nordamerikanske Frihedskrig og de store Revolutionskrige. En Fredslutning, ja blot Udsigterne til en Fredslutning, bragte øjeblikkelig Standsning i Københavns Handelsliv. Slutningen af Tresserne og Begyndelsen af Halvfjerdserne var saaledes en meget kritisk Tid for København. Det var som et Forsøg paa at puste nyt Liv i Byens Handel, at Schimmelmann fremkom med sin Frihavnsplan, der 1770 dukkede frem paa ny i de københavnske Storhandlendes Svar paa Struensees Spørgsmaal om Handelens Forbedring. Endnu i 1772, skriver Guldberg, »var Kø- benhavn ganske i P'orfald. Gaardenes Pris var sunken omtrent en Trediedel af de- res forrige Værd, en Del af dem stod ledige, mange nærsomme Borgere var forar- mede, ti den fjerde eller tredie Del, som de havde haft i Gaardene, var gaaet forlo- ren, og desuden havde de forrige Operationer svækket alle Næringer. Mange Lav jamrede sig for Brød og plagede derfor, de kgl. Told- og Konsumptionsindtægter var faldne, Nøden var kort sagt stor«. Aaret efter erklærede Overskattedirektionen, d. v. s. Schimmelmann, at den under den almindelige Pengenød ikke saa Udvej til at skaffe Penge paa anden Maade end ved at overtage den i 1736 stiftede Kurant bank, der var bleven oprettet af et privat Interessentskab med udtrykkelig Garanti mod enhver Indblanding fra Regeringens Side. I 1773 blev altsaa Banken et konge- ligt Institut med Eneret til at udstede Seddelpenge. Den nordamerikanske Fri hedskrigs snarlig forventede Afslutning bragte atter en Standsning i Byens Handel, der straks gav sig til Kende ved en Række Fallitter og Udsigt til endnu flere, som kun blev forebygget ved store Ofre fra Statens Side. Men alle disse Standsninger kom man over, Krig var Tidens Løsen, Handels- barometret gik paa ny i Vejret, og Kriserne i Slutningen af Aarhundredet kom kun som Rystelser fra de store Jordskælv paa Udlandets Pengemarkeder. Selv Englands Angreb paa København i 1801 blev uden Betydning for Byens og Landets Handel, men des større Betydning fik Freden i Tilsit 1807, ved hvilken Danmark blev tvun- get ud af sin neutrale Stilling, der trods alle Tab havde bragt store Rigdomme til Landet. Ved Freden i Tilsit blev Danmark tvunget til at tage Parti som krigs- førende Magt, og det danske Flag kunde nu ikke længer som »frit« Mag dække Skib og Ladning. Københavns Handel og Skibsfart i hint Tidsrum har sat sig Mindesmærker i Byens Ydre, der endnu kaster et eget Præg af Storhed over Byen. Det første i Tid var — meget betegnende for Merkantilismens Tidsalder — et Hædersminde foi Kon- gen, den gavmilde og oplyste Stifter og Befordrer af Byens Handel og Søfart, de store Handelsselskabers Fader og Beskytter. Det var Frederik V.s Ryttei statue paa Ama- lienborg, som Asiatisk Kompagni saa at sige blev tvunget til frivilligt at rejse, Monar- ken til Ære. Den hører til den første af de »glimrende« Handelsperiodei, under Syvaarskrigen, og den kom til at staa Kompagniet i den svimlende Sum af ovei halvfjerde Millioner Kroner i vore Penge. Under den nordamerikanske Frihedskrig byggede Asiatisk Kompagni i Sti and-