De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

188 KJØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN den Mand, som fra 1762—1782 var »Sjælen i alt, hvad der skete i Statens indre Sager«, Finansgeniet H. C. Schimmelmann. Det var da ogsaa ham, der havde undfanget Planen til en Frihavn for deri- gennem at ophjælpe Transithandelen. Pladsen blev alt udpeget i 1769; Frihavnen skulde ligge mellem Amalienborg Plads og Toldboden og indhegnes med Mure paa 700 Alen i Længden og 16 Alen i Bredden. Struensees Fald bragte imidlertid Frihavnsplanen til at strande til de køben- havnske Storkøbmænds store Sorg. Men Tiden bragte af sig selv Erstatning. Da de engelske Kolonier i Amerika 1774 havde erklæret sig uafhængige som de Nordamerikanske Fristater og Krigen inden faa Aar rasede paa alle Verdens Have mellem Sømagternes Skibe, blev der Efterspørgsel efter Fartøjer, der under neu- tralt Mag kunde besørge Fragtfarten mellem fremmede Lande. Og her kom nu de store Handelsselskabers Virksomhed i København Byen til gode. Der var uddannet en Stab af Handelsmænd, som var fortrolige med Handelsforhold i fremmede Ver- densdele og som havde Handelsaand nok til at nytte alle Chancer og gribe enhver Poidel, som Forholdene bød, og i Byen var der hjemmehørende en fast Stok af Søfolk, som var kendt med Langfarten og som fra gammel Tid havde godt Lov paa sig for Søm andsdygtighed. Under Medbør af de store Verdensbegivenheder gled da Skibe under dansk Flag ind i det store Handelsliv paa Havene, — i hine Tider, da Jærnbaner endnu var ukendt og al Samfærdsel over Land med større Varemængder yderst besværlig, de naturlige og altid benyttede Handels veje — og gik i Fragtfart mellem de krigs- førende Magters Havne. Det var det gamle Princip: »At forsyne Fremmede med Fremmedes Varer«, der ved Tidernes Gunst blev hævdet og hævdet med større Held og bedre Udbytte,’end da det i 1747 blev lagt til Grund for det »Almindelige Handelskompagni«. Men ikke nok dermed. Københavns aarvaagne Grossererstand forstod tillige ved en storartet Transithandel at gøre København til Nord-Europas Hovedoplagssted af en Mang- foldighed af fremmede Varer fra alle mulige Havne. »Den ledende kommercielle I anke i hele denne Forretning var ifølge disse Varers Natur saa at sige udelukkende den, at man herfra kunde forsyne andre og rigere Lande med disse Produkter. Ti meget af det, der indførtes, havde saare lidet at gøre med vort lille fattige Lands I arv og Trang, Efterspørgsel og Forbrugsevne.« Det var Danmarks Stilling som neutral Magt og Hævdelsen af Princippet: Frit Skib, ti it Gods, der bragte alle disse Rigdomme til Hovedstaden og skabte et Røre og et Handelsliv i Byen, i Havnen og paa Værfterne, som ingen før havde ople- vet. Men der var det uheldige ved det, at Danmark ikke var mægtigt nok som Sø- magt hverken over for Prankrig—Spanien eller over for det britiske Ørige til at tvinge sin Grundsætning: Frit Skib, frit Gods, igennem, og det gik, som naturligt var, ud over den danske Handelsflaade. Ti i Krigstider er det god Politik af al Magt og med alle Midler at lamme sin Fjendes Handel, bl. a. ved Kaperi i stor Maale- stok. I 1798 blev der opbragt over 100 Skibe af Frankrig og Spanien, i de følgende fem tjerdingaar blev der opbragt 120 Skibe af Englænderne. Naar der trods saa- danne Tab alligevel kunde sejles med Fortjeneste af danske Skibe, eller rettere af Skibe under dansk Flag, maa der have været mange af dem. Og de aller fleste af de Rigdomme, der blev hentet hjem over Havet, flød ind i Københavns Havn.