De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

INDUSTRI 1728—1807 187 ler Handelsaand; der bør oprettes Handelsskoler i København, hvor unge Handels- mænd kan faa faglig Uddannelse, og der bør arbejdes paa Landbrugets Forbediing. Det var kloge og forstandige Ord, og der var al Anledning til at lægge sig dem paa Sinde. Men det vilde tage Tid, inden der kunde vise sig noget Udbytte af Bon- dens Oplysning som Landmand og af Borgerens som Købmand. Derimod vilde Op- rettelsen af et Frilager eller en Frihavn ved København snart kunne vise sine held- b ringende Virkninger. Herredømmet over Handelen paa Østersøen er stadig den ledende Tanke i Køben- havns Handelspolitik. Den havde før Midten af Aarhlindredet paa ny givet sig tilkende - lige saa storslaaet som upraktisk — i Admiral Fr. Danneskjold-Samsøes Plan om at uddybe et Sejlløb gennem Kalvebodstrand og at føre hele Østersøhandelen gennem Københavns Havn mel- lem Sjælland og Ama- ger. Mere praktisk og med langt større Udsigt til at kunne blive til Vir- kelighed kommer Tan- ken om Herredømmet paa Østersøen frem i de københavnske Køb- mænds Svar paa Rege- ringens, d. v. s. Struen- sees, ovenfor omtalte Spørgsmaal af 1770, i hvilket Svar de alle vi- ser hen til Ønskelighe- den af et saadant »Op- lag paa alle Slags fra Østersøen kommende og derhen gaaende Varer EN KRÆMMERBOD PAA AMAGERTORV FRA SLUTN. AF 1700 TALLET Forsendelse«. — »Et saadant Lager af fremmede og indenlandske Varer vi s<a e Landet og Staden København utallige Fordele. Handelen vil faa nyt Liv og o derved; den bestandige Omsætning vil opfylde Nord- og Østersøen nie ans ® Skibe, og Kongens Toldintrader vil intet lide, naar Toldvæsenet faar Nøglerne til Murene om Pakhusene, saaledes at Intet kan komme ud eller in u en e s Vidende.« , , Da den dygtige Købmand Niels Ryberg skrev, at den dans e i aion mange e Handelsaand, har han dog sikkert taget et stille Forbehold foi sine jys<e an s mænds Vedkommende. Og af jydske Handlende var der mange i København, i Reg- len komne hertil, som han selv, med et Par bare Hænder, men ti ige me jy s Ihærdighed, Flid og Sparsommelighed. Men der var tillige en æng e remme e Købmænd i Byen, hos hvem dens Handlende paa en Maade kan siges at have gaaet i Skole. En Række dygtige Udlændinge, der havde det Storsyn, som vanskeligt kunde udvikles under de smaa, hjemlige Forhold, og af hvilke lleie have e go e og 01 maaende Forbindelser ude i den store Verden, — blandt dem først og fremmest