De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

POST OG AVISER 1728—1807 193 og de til Asien og Amerika til en i Amsterdam eller London, adresseres. Til Amster- dam eller Antwerpen kostede et Brev 22 Skill., til Wien 32 Skill., til Nürnberg 26 Skill., til Leipzig 20 Skill., til Königsberg 40 Skill., men heraf kunde Afsenderen kun betale henholdsvis 12, 28, 12, 12 og 12 Skill., medens Modtageren maatte betale Resten. For Købmænd med mange udenlandske Forbindelser, og det var Købmændene, der førte den største Korrespondance, kunde disse høje Portotakster snart komme til at spille en Rolle, og der var da ogsaa de Handelshuse, der betalte over 1000 Rdl. aarlig for deres Korrespondance. Set med Nutidens Øjne var Postforbindelser og Samfærdselsmidler i de gode gamle Dage, Tiden før Dampkraftens Opfindelse, yderst mangelfuld. »To Gange ugentlig Forbindelse paa Hovedruten og derved med det sydlige Udland var det reglementerede under ordinære Forhold. Brevposten, der afgik fra Hamborg Tirs- dag Aften Kl. 11, var i Rendsborg Onsdag Middag Kl. 12, i Haderslev Torsdag Mor- gen Kl. 2, i Nyborg samme Dags Eftermiddag Kl. 21/a, i Korsør Kl. 73/4 Aften og i København Fredag Morgen Kl. 7 '/2. En Begivenhed, som indtraf i Hamborg Ons- dag Formiddag, kunde man tidligst have Besked om i København Mandag Morgen. For fjærnere Steders Vedkommende, som Paris og London, medgik der en halv Snes Dage eller mere, inden Nyhederne naaede hertil. Ankomsttiden kunde selvføl- gelig ikke med hine Tiders Befordringsmidler overholdes. Ofte maatte den danske Post afgaa fra Hamborg, forinden Posterne fra de andre Lande var indgaaet hertil. Større Handelshuse i København brugte i saadanne Tilfælde, naar særlig vigtige Breve ventedes, at lade dem befordre til København ved Stafet«. Paa Rejser benyttede velstaaende Folk sig altid af deres egen, ofte med en bestemt Rejse for Øje byggede Vogn og brugte kun Postvæsenets Heste. En køben- havnsk Købmand kunde saaledes med sin unge Hustru, Kammerjomfru og tjener, rejse til Sydfrankrig i sin egen Vogn, og da Kong Christian VII i 1767 rejste til Pa- ris kørte han og hans Følge hele Vejen i deres egne Vogne og med deres egne Kuske paa Bukken, men med baade holstenske og hannoveranske, nederlandske og franske Forspand. Allerede i 1724 var der bleven indrømmet en københavnsk Avisudgiver Tilla- delse til at forsende sine Blade med Posten til betydelig nedsat Porto. Dette Privi- legium gik senere over til Bogtrykkeren Berling, og endnu lyder Bladets officielle Titel i sin Helhed — til Trods for at Privilegiet senere er forsvundet — »Den til For- sendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske o. s. v. lidende.« En anden københavnsk Bogtrykker fik 1757 Privilegium paa een Gang om Ugen at forsende et Handelsblad: »Gazette universelle de commerce« med Posten mod at betale 1 Rdl. pr. Eksemplar om Aaret. I 1783 blev det endelig tilladt at sende den nylig stiftede »Handels- og Industritidende« som Følgeblad med Berlingske lidende. Men om Vinteren kunde det hænde, at Isforholdene i Store Bælt i mange Dage hindrede saa vel den kongelige Post som de private Stafetter i at komme Ira Kyst til Kyst. For dog ikke at være ganske afskaaret fra Omverdenen, indrettede Regeringen i 1801 en optisk Telegraf efter Chappes System mellem Korsør og Ny- borg med Sprogø som Mellemstation. Ved Hjælp af Klapper, anbragte i forskellige Stillinger indbyrdes, angaves en Række Nummere, til hvilke der i Signalbogen fand- tes over 3000 tilsvarende Ord. Det var oprindelig Hensigten kun at benytte Tele-