De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

,h KJØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN grafen til Forsendelse af Regeringsdepecher, men af Hensyn til Overfarten om Vin- teren og til Handelsstanden blev den i 1802 aabnet for Offentligheden. For 3 Mark kunde man bestille Befordring eller Nattekvarter paa den anden Side Bæltet. Der- imod kostede det ikke mindre end 7 Rdl. om Sommeren og 8 om Vinteren at faa en Depeche, der sendtes med privat Stafet, telegraferet over Bæltet, lige saa meget nemlig som det kostede at hyre en Færgesmakke. Og saa maatte Depechen endda kun være paa 10 Linier med 26 Bogstaver i hver Linie. Børskurserne i Hamborg og vigtige Avisnyheder fik man under vanskelige Trans- portforhold i Bæltet gratis over. Det blev nemlig paalagt Banken i Altona i Isvintre at meddele Bestyreren af Telegrafstationen i Nyborg Børsmeddelelser pr. Brev. Han sendte dem derefter over Bæltet pr. Telegraf til Korsør, hvorfra de afgik med Posten eller Stafet til Banken i København. Samme Embedsmand fik tillige tilsendt et Eksemplar af Bladet: »Altonaer Mercurius«, for at han, naar Bæltet var spærret af Is, kunde telegrafere de vigtigste Avisnyheder over til Korsør, hvorpaa de send- tes med Posten til Berlingske Tidendes Kontor i København, »om dette derefter vil udgive en ekstraordinær Tidende«. IV. KØBENHAVNS UDVIKLING I FØRSTE HALVDEL AF DET XIX. AARHRD. Sammenlignet med den langsomme og besværlige Genopbyggelse efter Branden i 1728 rejste København sig efter den anden store Brand i 1795 hurtigt og paa mange Steder med et solidere og mere velhavende Præg. Branden havde fundet Sted i Juni, og inden Aarets Udløb stod alt 219 Huse under Opførelse. Ligesom man i vore Dage i Byens store Byggeperioder saa godt som alle Vegne har set Kælder- og Stue- etager i de første Huse, der rejste sig i et Kvarter, straks blive beboet af Ølhandlere og Beværtere, fandt man den Gang Ølbryggerne og Brændevinsbrænderne blandt de første Nybyggere efter Branden. Ved Udgangen af 1801 var der genopført 606 Foihuse, 309 Sidehuse og 231 Baghuse, som bl. a. husede 41 Brændevinsbrænderier, 27 Bryggerier, 10 Bagerier o. s. v. Kun 44 Tomter laa ubebyggede endnu; i 1804 kun 17. En halv Snes Aar efter Branden var saa godt som ethvert Spor’ af den forsvundet. Men med Branden var næsten ethvert Spor af det gamle karakteristiske Køben- havn, det København, som vi med fuld Ret kan kalde det Holbergske København, forsvundet. Det krinkelkrogede København med de smalle Gader og smaa Torve, med Raadhuset midt imellem Gammel Torv og Nytorv, hvor Skafottet endnu tro- nede, ikke længer til Fuldbyrdelse af Forbryderes Dødsdom, men kun til offentlig Piskning, Kagstrygning m. m., — det gamle København med sine over Kælderen 2, undertiden 3, men aldrig 4 Stokværk høje Huse, med sine karakteristiske Front- gavle, Karnapper og høje Stentrapper. I det ny København gjaldt det at vinde Plads; ti Rummet inden for Voldene var begrænset, Folkemængden stigende og Huslejen dyr. Københavns 100,000 Indb. havde i Aaret 1800 ikke større Plads inden for Vol- dene end dens 60,000 et Hundredaar i Forvejen. Følgen var, at Husene gennem- gaaende blev en Etage højere end før. Facaden voksede op paa begge Sider af Front- gavlen, denne mistede sin Spids og sit Tværtag, og kedelig, ubrudte Tage dækkede de kedelige, karakterløse Bygninger, hvis Ensformighed først en senere Tids lykke-