De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KRIGSAARENE 1807—18U. 195 ligere Forhold efterhaanden blev i Stand til at bryde, hvilket ikke altid skete med Smag og med Sans for Byens Traditioner. Englændernes Bomber og Brandpile bragte den sidste store Ildebrand over Kø- benhavn. Da Frue Kirketaarn var Hovedsigtepunktet for de engelske Artillerister, gik det mest ud over Kvarteret her omkring. Særlig da laarnet d. 5. September om Morgenen var bleven skudt i Brand, styrtede ned og tændte Kirken, hvoifia Ilden bredte sig til Universitetet og det hele Kvarter mellem Larslejstræde, Volden, Frederiksborggade, Kultorvet, nuv. Suhmsgade, Købmagergade, Skindergade, den vestlige Side af Ulfeldsplads og Dyrkøb. 305 Ejendomme brændte ned til Grunden og 1600 Huse rundt omkring i Byen havde faaet mere eller mindre Skade under Bombardementet. Men de engelske Bomber rakte langt videre end til at sætte Ild paa en Del af København og mere eller mindre bringe nogle Huse til Fald. De tvang Danmark ud af den nevtrale Stilling, som Regeringen til Landets Held og Handels og Skibs- farts Blomstren gennem en Aarrække havde formaaet at bevare. De tvang os ovei i Række med Napoleon, Englands Dødsfjende. Og det betød det samme som Øde- læggelse af den danske Handel og Skibsfart. Selve det materielle Tab, Byen led ved Bombardementet anslaas til ca. 20 Mill. Men det Tab, som Byens Handlende og Borgere i det hele taget led ved den paafølgende Krig med Handelsskibenes Opbringelse — to Trediedele af Byens Skibe blev taget Linder Krigen — og store Uorden i Pengesager, der endte med Statsban- kerotten 1813, maa regnes i Hundreder af Millioner. Transittolden, der i 1806 havde beløbet sig til 30,443 Dir. C. var 1809 — i Krigens andet Aar — gaaet ned til 3,635 Dir. C. De ulykkelige Følger af Begivenhederne i 1807 lod sig først efterhaanden mærke i deres fulde Omfang. »Der fattedes ikke Hovedstaden paa Overdaadigheds- lige saa lidt som paa Fornødenhedsvarer, men det kunde synes, som Midlerne til at betale dem maatte svækkes under den store Handelsforvirring og Standsning af Skibsfar- ten paa de udenlandske Farvande. Men Krigen er et Uhyre, der nærer sig af sit eget Blod. Danmarks Udrustninger og Militærets Forøgelse i Hovedstaden foranle- digede der store og fordelagtige Omsætninger. I en stor By er desuden den inden- bys Omsætning af største Vigtighed, idet det ene Forbrug rækker del andet den i Omsætningernes Kredsløb. Køb og Salg løb ved Siden af hinanden i en i e ig fortsat Kæde, og Livets mangfoldige Krav udvidede Virksomhedens Kie s i a e Retninger. Man ser bl. a., al København ikke gik tilbage i Folkemængde under Krigen, og om end Formuen betydeligt formindskedes paa enkelte Hæn er, < er udelukkedes fra den før Krigen saa fordelagtige Handel paa Ostindien og Kina, og om end Københavns største Huse rystedes i deres Velstands Grundvold, saa a muleredes Formuer igen paa de mindre Hænder. Desuden begyndte paa en i en særegen Virksomhed, som vi er langt fra at betragte som et Held for c et ans < Norske Samfund, men som udbredte et stort Felt for Spekulationer og msætmng — nemlig Agiotage med Varer og Penge. . . Regeringen maatte drive et u or e ag ligt Spil med Køb og Salg af udenlandske Veksler og Papirer for at sno sig gennem en uafbrudt Forlegenhed for gyldig Valuta og rejse de fornødne Midler til en ulige Kamps Fortsættelse .... Pengenes Forværring føltes ikke i noget af Rigerne inden den borgerlige Virksomheds Omraade i den Grad under Krigen som efter den.«