De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDELSFLAADEN OG HAVNEN 207 Anlæg paa Bremerholm var bleven flyttet ud til Nyholm, gik det Slag i Slag med Udvi- delser og Forbedringer, Uddybninger, Sætning af Bolværk, Anlæg af nye og Ombyg- ning af gamle Broer, Reguleringer og Anlæg af Gader og Veje. Det ved Uddybnin- gerne optagne Materiale blev ført ud paa Revshalegrunden, hvor Burmeister og Wains store Skibsbyggeri og Maskinværksted flyttede ud, og i Bugten mellem Gml. Kalk- brænderi og Kastelspynten. Og medens Havnen voksede mod Syd ud til Gasværks- havnen, forberedtes mod Nord Anlæget af Frihavnen, der aabnedes for Trafikken 9. November 1894. Længden af Københavns Havn fra Nord mod Syd udgør omtr. halvanden Mil. For at regulere Strømmen i Havnen, der med den store Dybde, som nu var naaet i Sejlløbet, kunde blive faretruende, særlig om Foraaret, er der i Kalvebodstrand bleven lagt en Afspærringsdæmning med et Sluseværk. De sidste store Landvindinger til Bebyggelse og Bolværkspladser er foregaaet paa Amagersiden, Syd for Langebro. Tallene taler! Ved Aarhundredets Begyndelse talte Københavns Handelsflaade 327 Skibe (over 20 Tons) med 52000 Reg. Tons. De ulykkelige Krigsaar bragte Tal- lene langt ned, men i 1872 havde Københavns Flaade samme Tonnage som i 1800. Da imidlertid et Dampskib — paa Grund af dets Hurtighed — i Sammenligning med et Sejlskib af samme Drægtighed yder langt mere som Lastslæber end dette, har man for at have et fælles Maal, beregnet en Dampskibston til 3,6 Gange en Sejlskibston. Handelsflaadens Transport i 1872 var derfor i Virkeligheden langt større end i 1800. Fra 1870 har Udviklingen været endnu betydeligere, idet ikke blot Dampskibe- nes Antal er steget fra 48 til 319 — samtidig er Sejlskibene aftaget i Tal fra 331 til 289 — men den samlede Tonnage er vokset til over det femdobbelte. Med Benyttelse af sin fra Naturens Haand udmærkede Havn og de for os na- turlige Vandveje, de indskaarne Kyster og sejlbare Fjorde knyttede København saa- ledes de øvrige Landsdele til sig paa en Maade som aldrig før. Og samtidig spandt der sig — i Begyndelsen med det samme Maal for Øje — et Næt af Jærnbaner ud over det hele Land. I 1844 aabnedes Jjernbanetrafikken fra København til Roskilde, lortsat 1856 til banega arden 1844. Køge; 1863 Banerne København-Klampen- borg og København—Lyngby, fortsat 1861 til Helsingør. 1870 fuldførtes Banen til Masnedsund, 1874 til Kallundboig, 1879 til Frederikssund, 1897 blev Kystbanen til Helsingør aabnet og samme Aai Banen til Slangerup. Endelig aabnedes 1906 Banen til Amager. I 1904 befordrede Banerne, der har en langt større Betydning for Personti a i <- ken end Dampskibene, 2,304,559 Rejsende til og 2,095,996 fra København. I samme Aar bragtes der ad Skinnevejen 936,338 Tons Gods (og Kreaturei) til og ha Byen, medens der til Søs besørgedes 2,074,000. Længe inden København ved Jærnbaner blev sat i direkte Postforbindelse med Udlandet, var Ørsteds Opfindelse bleven udnyttet til den elektriske Telegraf, og 2. Februar 1854 aabnedes den første Linie i Danmark fra København til Hamborg.