De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

206 KJØBENHAVN EFTER 18^8 tog 27. Juni 1847 løb ud fra Københavns Station, og atter andre, der havde Følel- lelsen af, at en helt ny Verden, om ikke en ny Tid, var gaaet op for dem, da de 17. September 1848 for første Gang gik gennem Thorvaldsens Museums Skønheds- verden. Men den Dag (21. Marts 1848) Københavns samlede Kommunalbestyrelse, fulgt af en utallig Mængde Mennesker, fra Raadhuset begav sig op til Christians- borg Slot for at forelægge Kongen Folkets Ønsker, da følte alle, at nu var der en ny Tid inde. KØBENHAVN I SIDSTE HALVDEL AF DET XIX AARHDR. Ved Midten af Aarhundredet var Københavns Havn, Byens Skaber og fra de æld- ste Tider dens Opholder, kun lidet tilgængelig for Byens Borgere. Vilde Københavnerne spytte i Vandet for at hilse paa Foraaret, maatte de ud paa Toldboden. Langelinie var lukket som militær Vej, og til Pladserne fra Toldboden til St. Annæ Plads var der ingen Adgang for Uvedkommende; fra Nyhavn til Frederiksholms Kanal spærrede Værftet paa Holmen, den kgl. Vedhave og Christian IV.s Bryghus baade Vej og Ud- sigt. Alt, hvad Byen havde af Bolværksplads paa Sjællandssiden, var saaledes Told- boden og de private, men lukkede Pladser mellem den og St. Anneplads, og et lille Stykke ud for denne og ud for Nyhavn; endelig selve Nyhavn og Børsgraven og selve den gamle Havn, Kanalerne omkring Slotsholmen. 1 Indløbet til de sidste og i Nyhavns yderste Del kunde der ligge større Skibe ligesom ved de store Pakhuse og ved Toldboden inden for Bommen; Skudehandlen, der vedrørte Københavnernes daglige Liv og som bragte Fødevarer, Brændsel, Pottemagerarbejde o. s. v. laa i Ka- nalerne. Handelskrisen i 1847 havde undergravet Hamborgs Overmagt baade over Køben- havns og Provinsernes Købmandsstand, og med den nationale Løftelse i Aarhun- dredets Midte blev denne Overmagt fuldstændig brudt. Og dette gavnede væsentlig København, der — takket være en Række gode Høstaar, Landbrugets stigende Ud- vikling, Øresundstoldens Ophør og Konsumptionsafgiftens Afskaffelse — atter kom til at indtage den ledende Plads i Handelen med Udlandet, medens Provinskøb- manden overtog den lokale Handel. Man ser da ogsaa, at Københavns Søfart og Handel i den sidste Menneskealder havde udviklet sig saa stærkt, at der henimod 1860 var altfor lidt Plads i Havnen. Der kunde stundom ligge over hundrede Skibe mellem Pælene paa Strømmen og vente paa at komme til Bolværket; mange maatte undertiden vente 10—11 Dage, inden de kunde faa Plads. Der var intet Skibbyggeri og ingen Dok, og der var heller ikke Plads til en saadan, hvor nødvendig den end kunde være. I 1855 var Antallet af indgaaende Skibe over dobbelt saa stort som umiddelbart før 1800 og alene fra 1852—1857 steg Antallet af bestuvede Læster med 30 pCt. Dertil var der for ringe Dybde i Havnen, som var opfyldt af Grunde, og endelig laa den gamle Knippelsbro med sit kun 32 Fod brede Sejlløb og spærrede som en Dæmning mel- lem Havnens nordlige og den sydlige Del. Først maatte der skaffes Anlægsplads for Dampskibene, som ved H. P. Priors og Koch & Hendersons Virksomhed stadig voksede i Antal. I Midten af Halvtred- serne blev da Kvæsthusbroen anlagt — siden betydelig udvidet —, og da Havnen i 1858 havde faaet en ny og mere praktisk Forvaltning, og efter at Flaadens gamle