De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYENS UDVIKLING 209 Søerne, særlig af Nørre- og Vesterbro. Og Færdselen mellem den gamle By og de nye Forstæder var alt 1856 bleven saa stor, at Byens vise Øvrighed fandt det nød- vendigt at rive de gamle Stadsporte ned. De faldt alle mellem 1856 og 1858. Ter- rainet mellem Voldene og Søerne med den maleriske Stadsgrav, Glaciserne og de prægtige Alleer, af hvilke nu kun Østerbros Allee delvis er tilbage, fik imidlertid endnu Lov til at ligge i idyllisk Ro. Men 1867 den 6. Juni blev Københavns Fæst- ningsværker med Undtagelse af Kastellet og Amagersiden ved Lov nedlagt, og 30. Juni 1870 overtog Københavns Kommune Terrainet, som blev bebygget inden Ud- gangen af 1800-Tallet. Men da var tillige efterhaanden store Arealer inde i selve Byen blevet inddragne til almindelig Bebyggelse. Fra Nyboder blev der taget det ene Stykke efter det andet, HOVPZDBANEGAARDEN I 1911 (endnu ikke taget i Brug). og i 1859 blev det ved Lov bestemt, at Flaadens Etablissementer skulde flytte bort fra Gammelholm og det hele Terrain her tillige med Botanisk Have, før Charlotten- bergs Have, indgaa i Byen. I 1864 kastedes Holmens Kanal — Christian IV.s gamle »Revier« — til, og 1875 var Bebyggelsen paa Holmen fuldendt. Samtidig blev Børsgraven paa Sydsiden af Børsen kastet til, Slotsholmsgaden blev anlagt, Christiansgade brudt igennem og ført videre paa Opfyldning i Havnen og store Landvindinger foretaget paa Sjællandssiden i Kalvebodstrand. Endelig blev Kastelsglaciset i 1894 overdraget Kommunen. Her rejste sig Glacis- kvarteret og samtidig dermed Frihavnskvarteret, — det sidste delvis paa Opfyldning i Sundet. Og endelig kommer i 1900—1902 den sidste store Udvidelse af København med Brønshøj, Valby og Sundbydistrikterne, der forøgede Byens Areal til næsten det tre- dobbelte, nemlig fra omtr. 4,250 Tdr. Land til omtr. 12,300. Det varede længe, inden den nye, mere pengerige Tid gjorde sig egentlig kendelig inde i den indre By. Det nye Kvarter paa Holmen blev kun tildels bebygget med