De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

210 KJØBENHAVN EFTER 1900 de stilfulde Bygninger, man havde haabet. Først da det københavnske Byggeselskab havde dannet sig (1872) i Anledning af Bebyggelsen af Voldkvarteret og samtidig en Del af de gamle, snævre og smudsige Smøger og Gange, som »Peder Madsensgang«, der gennem Porten i Nr. 18 udniundede i Østergade, »Bag Hovedvagten«, »Pistolstræde« og »Prammandens Gang«, nedlagdes, kom der mere Plan i Bebyggelsen. I Stedet for de nævnte Smøger rejste sig Ny Østergade og Hovedvagtsgade. I Aarhundredets sidste Aar blev Nygade, Antonistræde og Christenbernikovstræde udvidede samt den nye Citygade anlagt, og endelig den nye Skraagade, der under Navn af Christian IX.s Gade gennem Kongens Have direkte forbinder den ældste Del af Byen med Øster- voldkvarteret og Østerbro, en Plan, som allerede Christian IV. havde arbejdet paa, men som først nu er bleven gjort til Virkelighed. Med Byens Vækst blev der Trang til Færdselsforbindelser, man ikke havde haft nødig før. I 1828 viste de første Drosker sig; de var kun faa i Tallet. I 1840 sattes den første Omnibus i Gang mellem Frederiksberg, Vesterbro og Byen. I 1863 aabne- des den første Sporvejslime, der efterhaanden blev til flere og flere og som i Slut- ningen af Aarhundredet er gaaet over til elektrisk Drift. Og samtidig blev der Trang til meget andet. Københavns Gader oplystes endnu som paa Christian V.s Tid, da de første Gadelygter blev sat op, af Tranlygter, og det var først i 1857, at disse maatte vige for Gassen, der fra 1892 har faaet en skarp Konkurrent i Elektriciteten. Paa Vandforsyningens Omraade stod Byen endnu paa Christian IV.s Indretninger indtil 1860, da Vandværket blev indrettet. Med Afled- ningsvæsenet forholdt det sig paa samme Maade, og ligesom for mere end 200 Aar tilbage førte aabne Rendestene — eller rettere sagt skulde føre — Byens Spildevand ned til Havnen og Kanalerne, til man i Slutningen af 50erne byggede de første un- derjordiske Kloaker. Og nu, i 1911, begynder man at bygge underjordiske Jærnbaner! København er blevet en stor By og en moderne By. Det er de moderne Sam- færdselsmidler, den skylder sin mægtige Udvikling. Og det er endelig de mest moderne Samfæi (iselsmidler Cyklen og Automobilen, der giver Københavns Gader deres Præg, lænk blot paa den idylliske Tilstand for en Menneskealder tilbage! Med Automobilen er den sidste Rest af Idyllen forsvundet. Københavns Gader er ikke for Drømmere og gammeldags Romantikere niere. Folk har travlt i København, de lever i Virkeligheden, handler og virker, — der er Gang i dem og der er Drift i dem, og By er som Borger, der er Drift i den og Fart i den, i dens Vækst oy i dens Irivsel, — gid det vinde og vare!